Jeg holder meget af at
sige ting, der kommer lige ud af min krøllede hjerne. Sjove ting, skøre ting og
skæve ting, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en given kontekst. I en
lille blå lommebog har jeg nedfældet omkring 50 vittigheder/ordspil a la: ”Kan
man kalde en linedanser computernørd, fordi hun er så meget online?” eller ”Hvis
en stor sort fugl er meget aktiv på arbejdsmarkedet, er det så en
erhvervsskade?”. Resultater af mine krøllede tanker, som måske er dumme, men
sjove – synes jeg i hvert fald selv!
Så er der nogle mennesker,
som har en anden humor end jeg og fred være med det! Det er ikke det, der
ærgrer mig. Derimod kan man blive så træt, når disse ordkværulanter begynder at punktere mine
vittigheder. Bedst som man har fyret en kommentar af, man selv synes er sjov
kommer der én og prikker hul på ballonen.
Et eksempel:
Mig: ”Hvis en viking
kalder sine venner sammen omkring kl. 14.00, bruger han så sin eftermiddagslur?”
Tilhører til joke: ”EN
LUR ER ALTSÅ ET BRONZEALDERINSTRUMENT!!”
Bevares!
Et andet eksempel:
Mig: ””Hov hov”, som
den ene hest sagde til den anden, da den anden spurgte den ene hvilken type sko
den foretrak!”
Tilhører til joke: ”SKOEN
SIDDER JO FAKTISK UNDER HOVEN!!”
Bevares!!
Et tredje eksempel:
Mig: ”Kan en
sentimentalt anlagt hakkebøf karakteriseres som rørt fars?”
Tilhører: EN BØF ER JO
IKKE LÆNGERE FARS – MED MINDRE DET ER TARTAR!!”
BEVARES!!!
Hvad er det for en trang
til at punktere min form for humor, som er ude at gå her? Humor hverken bør
eller skal være underlagt historisk korrekthed! Fantasi bør ikke hæmmes af
trivielle kendsgerninger.
Det er ligesom når jeg
begejstret fortæller, at jeg har mødt spøgelset på Randers Statsskole (i form af
en dør der bevægede sig en mørk aften, uden at nogen havde rørt den) og bliver
mødt med kommentaren: ”Har du hørt om luft der forskubbes?”. Ak ja! Fantasien
har trange kår nu om stunder!!
Men jeg bliver tappert
ved med at lade min fantasi råde, og give sig udslag i krøllede udsagn. Med
tiden kan man måske være heldig, at disse afsindigt faktafikserede tilhørere vil nøjes
med at rulle med øjnene, i stedet for at tage nålen frem og punktere det sagte.
Blot et spagt håb!
Vi prøver lige:
”Hvis man læser på universitetet
og er karseklippet, er ens frisure så studiekort?”.
Grin eller lad være alt
efter behag!
(Her kunne man
selvfølgelig fristes til at spørge, om det så også var en uberettiget
punktering, da jeg i 6. klasse, for at opnå lidt respekt, fandt på at sige, at
jeg den foregående aften havde været i biografen og se premieren på ”Titanic”,
hvorpå en klassekammerat, efter jeg har solet mig i anerkendende kommentarer et
par minutter, venligt prikker mig på skulderen og siger: ”Jeg vil bare lige
gøre dig opmærksom på, at den først har premiere i aften!”)
