”Vild med dans” minder
mig på mange måder om Disneys Juleshow. Kendte toner, gammelkendte figurer,
nogen der danser og noget der glimter. Det elskede underholdningsprogram
rullede i aften over skærmen med sin tiende sæsonpremiere og ganske som
juleshowet, har programmet sit trofaste publikum, som man ikke skal skuffe. Der
er ganske bestemte forventninger om både varme, vid og genkendelighed – dog med
plads til den årlige overraskelse – som det sig hør og bør. Lad os for stund
holde fast i sammenligningen:
Det velkendte tema
lyder: ”Fra alle os til alle jer, de bedste juleønsker” med Mickey Mouse på
flygel - her erstattet af vanlige latinorytmer fra the Antonelli Orchestra. Så
er vi i gang. Jesper Fårekylling byder velkommen med smil og stil – programmets
nye værtinde, Sarah Grünewald klarer sin ”Vild med dans”- debut med både charme
og naturlighed, og hun har os i sin hule hånd. Claus Elming gemmer vi lidt –
det er så sjældent man har den mulighed!
Efter velkomsten
fortsætter det gode gamle forløb, og alle de kendte figurer myldrer frem på
skærmen: Bambi og Stampe og alle de andre venner – gode gamle bekendtskaber. I ”Vild
med dans” er udvalgte dansere blevet fast inventar: En Thomas Evers, en Michael
Olesen, en Mads Vad og en Claudia Rex (som i øvrigt, i sit parløb med Basim for
et par år siden, blev omtalt som ”Minnie Mouse”). Vi glædes ved gensynet.
Nye ansigter er der
også mange af, men heldigvis falder de smukt ind i omgivelserne. F.eks. kunne en
flok mus med skrædderblod i årerne såmænd godt have leveret kjolen til den
dansende kagebagerske, Mette Blomsterberg, og Claes Kasper Bang kunne meget vel
minde os om en på én gang flirtende og kejtet Vagabond i tete-a-tete med sin Lady
over den dampende italienske frilufts-spaghetti. Vi ser frem til Snehvide med Dumpe,
den dansende dværg – Uffe Holms solodans er gemt til næste uge – men mon ikke
det bliver både festligt og rørende!
Dommerne må vi ikke
glemme: Glamouren tilføres af den statelige Anne Laxholm og elegancen af den
korrekte Jens Verner, mens en stilfærdig Nikolaj Hübbe forhåbentlig folder sig
mere ud i næste program. Imidlertid giver firkløverets vulkan, Britt Bendixen, associationer
til Chip og Chap i vildt parløb mellem grenene i Anders Ands juletræ. Energien
og tempoet er som altid forrygende, brillerne på plads, og de sproglige
blomster ligeså. ”Det var dansepolitiet der talte – De bliver løsladt i morgen”
– og så er der ikke et øje tørt i studiet. Vi ville ikke være foruden de fantastiske
fire bag dommerbordet, selvom vi ved, deres kritik nok skal blive hård (Claes Bang
forbereder allerede sig med et bedende: ”Sig noget pænt for helvede!” – han ved,
hvad der venter.)
Lidt vand i øjenkrogen
skal vi også have, og ganske som Disneys Jesper Fårekylling får os til at knibe
en tårer over sit stjerneskud, skråler nationalskjalden Rasmus Seebach, midt på
dansegulvet, en velklingende popserenade til Olivia. Der er skam ingen smalle
steder i Bredgade!
Det første par stemmes
ud i næste uge, men indtil da kan vi andre glæde os over en dejlig
sæsonpremiere med glimmer, fest og farver. Publikum fik kravene opfyldt – de var
der alle sammen. Om det er Mickey Mouse bag sit flygel eller tonerne fra
Antonellis. Det tegner til et dejligt gensyn – måske med et par fede
overraskelser.
”HOPLA, PING PONG og
PINGELING” – som Britt Bendixen sagde! Jeg glæder mig til næste fredag!
Og mht. Claus Elming ……
tja – den glatte is lader til at være Bambis uafvendelige skæbne…
