I morges ringede mit
vækkeur kl. 5.00. Det gør det hver morgen, når jeg skal møde kl. 8.00. Jeg gik ud
i køkkenet for at sætte min Iphone til opladning, og så faldt mine øjne på det
virvar af ord i form af så hvide magneter med sorte bogstaver på, som er
klistret op på mit køleskab. Alle mulige ordklasser mellem hinanden og nogle af
ordene sat sammen i sætninger. Korte og lange, sjove og alvorlige, dybe og
overfladiske, tørre konstateringer og vandede vittigheder.
Én af sætningerne, jeg
har skrevet på mit køleskab, er: ”hensigt søger liv”, og jeg fik lyst til at
forsøge mig udi en uddybning, eller en efterforskning, af, hvad der ligger/ kan
ligge bag disse tre små ord. De andre citater som f.eks. ”gratis familie.com”, ”kunst
er at surfe på sjælens diffuse impuls”, ”gul er mig”, ”favoritanarki er populær
rock om stille børn” og ”grin dig sikker” tager jeg fat på sidenhen.
Men altså: ”hensigt
søger liv”!
Hvis vi starter med
livet, så er det i sig selv både så enkelt og så vanskeligt at definere. Helt firkantet
er det perioden mellem fødsels og død; jeg ved, fortællingen om et nyt liv er
startet, når en ven skriver til mig, han er blevet far, og jeg ved, at der er
fortællinger om liv, der er afsluttede, når jeg i søndags hører en
mindeudsendelse i radioen for den mageløse bassist Hugo Rasmussen. Så langt så
godt. Men livet er også den pærevælling af indtryk, udtryk, ord, handlinger,
møder og adskillelser, der i årenes løb lander i den kasse, hvorpå nogen har
skrevet ”liv”. Det er en fortælling vel, som skrives mens den sker. En live-fortælling.
En live-fortælling om, hvordan man hælder forskellige dimser, stumper,
fragmenter og personer i den store tomme balje, man står med i armene, og som
man selv må fylde med noget, for at få ”liv”.
Prætentiøst? Måske – vi
hopper til hensigten!
”hensigt” må være et
ønske om, at noget falder ud på en bestemt måde. Dvs. at en hensigt ikke lader
sig spise af med hvad som helst – i hvert fald ikke, hvis det skal være en
indfriet hensigt.
”hensigt søger liv”…
Det vil sige, at en hensigt søger et bestemt slags liv. Det liv, der i hensigtens
hoved er det gode/rigtige/rette liv. Men hvor findes det – og hvad er et godt
liv? Kommer det helt an på den hensigt, man har hver især; ideen om, hvad der
skal hældes i baljen – uanset om man har de pågældende ting inden for
rækkevidde eller ej?
Jeg bliver forvirret!
Her kommer nogle eksempler.
Er et godt liv, at man stå
op, går på arbejde, kommer hjem, går i seng og det samme gentager sig dagen
efter?
Er et godt liv, at se en regnbue på vej på job?
Er et godt liv, at se en regnbue på vej på job?
Er et godt liv, at blive
ved med at sige ”Jeg har ikke nogen venner”, selvom man godt ved, man har det?
Er et godt liv at se
glade mennesker på gaden?
Er et godt liv at tage
fejl?
Er et godt liv at samle
tanker - og indimellem tabe ansigt?
Er et godt liv at være
ensom, når ensomheden giver tid til eftertanke?
Er et godt liv, når man overvejer, hvad et godt liv er?
Er et godt liv, at høre jazz en halv time om morgenen, mens man drikker kaffe?
Er et godt liv at være i tvivl?
Er et godt liv at være sammen med mennesker alle døgnets 24 timer?
Er et godt liv at være i sit eget selskab alle døgnets 24 timer?
Er et godt liv at søge efter et godt liv?
Er et godt liv, når man overvejer, hvad et godt liv er?
Er et godt liv, at høre jazz en halv time om morgenen, mens man drikker kaffe?
Er et godt liv at være i tvivl?
Er et godt liv at være sammen med mennesker alle døgnets 24 timer?
Er et godt liv at være i sit eget selskab alle døgnets 24 timer?
Er et godt liv at søge efter et godt liv?
Jeg ved det ikke – det kommer vel an på hensigten; hensigten som skal gøre livet til et godt liv.
Når hensigten søger
liv, kan den måske lede længe. Det kan livet måske også, når det søger efter
hensigten. Jeg ved det ikke, men jeg tænker over det!
”hensigt søger liv” kan
også læses bagfra som ”liv søger hensigt” eller man kan flytte på ordene og
spørge ”søger liv hensigt?” eller ”søger hensigt liv?”
Jeg ved ikke, hvad der
er det rigtige spørgsmål, men det er tre små ord, jeg tænker over.
Og kan man overhovedet
definere, hvad det gode liv er?
Som en kollega sagde
til mig: ”At stå op kl. 5.00 og tænde for p8jazz…. Det lyder jo som en morgen i
helvede”
Og ællingens hensigt... tja..... |
Jeg ved det ikke – og det
gør han, de, du eller dem vel egentlig heller ikke …
”The circle of life” skal
måske bare forstås som ”En cirkel af Leif” – og hvis den skal, så har den
cirkel sikkert også en hensigt.
/Thycho