Om køkultur...

Jeg kan som udgangspunkt godt lide ”Baresso”! En hurtig kop kaffe, en frisk replik fra ekspedienten, et stempel, et smil og så af sted igen. Overfladiskhed på en hyggelig måde. Det er kun ”Baresso”, som kan få mig til at føle mig som Aarhus-hipster en grå tirsdag eftermiddag, hvor man lige er hoppet af bussen efter endt arbejdsdag, skoene klemmer, hårdagen er dårlig og kontoen er udmagret. Altså: Jeg kan som udgangspunkt godt lide ”Baresso”.

Om det var længslen efter ”Jeg - en hipster” - følelsen eller bare regulær tørst, der havde samlet kaskader af forårsklædte på en tilfældig ”Baresso” i Aarhus lørdag eftermiddag, skal jeg ikke kunne sige. Det var varmt udenfor - og det blev varmt indenfor! Iceblends med chokolade, espresso og meget andet godt, blev langet over disken i en fart, der kun bliver overgået af taletempoet i den nyligt opførte udgave af ”Jeppe på Bjerget” på Aarhus Teater, eller farten med hvilken Anne Linnets sange kan kvæle det gode humør i en tilhører! (hvilket afgjort er hurtigere, end politiet tillader). ”Iceblend!”, ”Ja. Til at ta’ med?”, ”Ja!”, ”44!”. ”Sådan!”, ”Værsgo! Hej hej”. ”Hej!”, ”Iceblend”, ”Ja. Til at ta’ med?” – ak nej!  Klik, klik, klik…… og en masse mennesker, der ser på det samme ur over disken!

Det velkendte hurtige tempo var denne lørdag eftermiddag skiftet ud med en langsomhed i serveringen, som stod i bitter kontrast til tempoet (og stressniveauet) hos de arme ansatte, der i et væld af kander, kaffemaskiner og kundehenvendte udglattende smil kæmpede med at få gjort diverse bestillinger færdige, så de 30 minutters ventetid i hvert fald ikke skulle bevæge sig op på 31! Respekt! De knoklede – og det giver mig anledning til at sige følgende:

Hvorfor tror folk, at ventetiden bliver kortere, hvis de puffer til hinanden, er uforskammede og smækker deres kvitteringer op i hovedet af den sagesløse ekspedient, som sikkert i samme øjeblik drømmer sig væk til en stille tropeø med udsigt til bølgerne og det azurblå hav, hvor freden kun generes af en let brise. Den bitre sandhed var imidlertid, at brisen skyldtes ånden fra en rødhåret madam, hvis rasende krøller, med lidt god vilje, godt kunne minde om et hav (ganske vist med lidt mere oprørte vande).

Ja, der var 30 minutters ventetid, folkene bag disken svedte endnu mere end man gjorde i køen foran den! OG HVAD SÅ?! (Jeg spekulerer pludselig på, at man burde sætte ”Køkultur” på listen over fag, der mangler i folkeskolen! Det kan nok lige klemmes ind mellem ”Medmenneskelighed” og ”Holberg for begyndere!”. Nogle burde give medarbejderne på denne ”Baresso” en medalje (eller bare et enkelt smil) og dem i køen et los i røven!

Go’ søndag!          

/Thycho