Et surt opstød om tv-tendenser...

Halløj! Så er der nye store tanker i de små sko! Denne gang vakt til live af den transmission af Hr. Møllers jordefærd, som DR1 og TV2 simultant blænder op for i dag.

Jeg vil ikke her kaste mig ud i en diskussion af, hvorvidt den gamle kæmpes sidste rejse er relevant at rydde sendefladen for, eller om det er passende, at begge kanaler dækker begivenheden. Det er der sikkert andre kloge hoveder, der vil belyse på fineste vis. Derimod synes jeg, man passende kan benytte lejligheden til at reflektere lidt over, hvad tv’et egentlig tilbyder os, når vi uforvarende åbner for det i håb om at blive oplyste, underholdte eller hvad man nu ellers måtte ligge inde med af forventninger.

Som udgangspunkt er jeg stødt på to problematiske tv-kategorier. Det første kan vi kalde mærkedags-tv. Denne kategori omfatter alt fra kongelige bryllupper, fødselsdage, jubilæer ect til folketingsvalg, diverse sportsbegivenheder eller dagens afsked med Hr. Møller. Begivenheder som automatisk har alle mediers bevågenhed, og hvor DR1 og TV2 meget passende kan konkurrere om, hvem af dem, som kan gafle flest seere. Man kan lige så godt lade være at ærgre sig over, at begge kanaler rydder sendefladen, for det gør de nu engang, og jeg tror ikke, der er noget at gøre ved det! Mærkedags-tv kan man således kun komme udenom på én måde: Ved at slukke for fjollekassen, og gå en lang tur i skoven, tage på stranden, læse en bog eller ringe til efter en ven.

Det er jo vigtigt at skrive sig bag øret, at vi alle sammen interesserer os for noget forskelligt, og heldigvis for det! (Ellers ville jeg jo allerede nu skulle lægge mig i kø udenfor ”Fona” for at være sikker på at få et eksemplar af ”Lykke-2 sæson”-boksen.) Nogle vil se Tour de France mens andre vil se Reumert-uddeling, men pointen er blot: Når der er mærkedags-tv, man helst vil være fri for, kan man nemt holde sig fra skærmen!

Derimod må man græmmes over kategorien, man kunne kalde ”Opdragelses-tv”, som efterhånden fylder det meste af sendefladen ugen igennem. Luk op for kassen en vilkårlig hverdag, og straks bliver du bombarderet med råd om, hvordan du skal leve dit liv. Et godt eksempel er det engang så fine Go’ Morgen Danmark. I Michael Meyerheims tid var programmet optaget af politiske debatter, samtaler med skarpe samfundsdebattører og aktuelle reportager fra det ganske land. Seriøst og oplysende om end der også var plads til hygge, når der blev lavet mad eller spillet ”Hugo”. Lukker man op for Go’ Morgen Danmark i dag rammes man af en syndflod af råd om, hvordan man kan leve sundt, klæde sig moderigtigt og samtidig billigt på, opdrage sine børn, træne sin hund, smøre sin madpakke, fri til sin kæreste, arrangere den perfekte påskefrokost, finde de billigste økologiske råvarer, den bedste vin, den rigtige partner, den fedeste mobiltelefon, de rigtige grillkul og den rigtige film at aktivere ungerne med i efterårsferien – hvis det hele da ikke lige krydres med et besøg af Danmarks mest tatoverede bedstemor. Kære TV2, jeg kan rent faktisk godt tænke selv!

Jeg er ved ikke, hvad det er for en tendens til folkeopdragelse, der er ude at gå i vores tid, men sikket er det i hvert fald, at jeg nødigt ville være én af de ”helt almindelige danskere” (nyt spændende synonym for ”særligt castede typer”), som siddende i et smart pude-arrangement opstillet på et random torv i Danmark, får gode råd om alt mellem himmel og jord af kendte danskere i programmet "Skriftestolen" på TV2. Jeg er sikker på, at Nikolaj Koppel er fremragende til det job, han bestrider, men hvis jeg ville have gode råd om, hvordan jeg bliver sundere og kommer i form, ville jeg da nok foretrække at spørge Christian Bitz, som dog samtidig var travlt optaget et andet sted (var det på Stændertorvet i Roskilde?) med at rådgive en ung kvinde om, hvorvidt hun og kæresten skulle tage et lån til et kæmpebryllup, eller vente til de havde sparet pengene sammen. Ak ja! Det er åbenbart skammeligt at kunne tænke selv, når nu disse kendis-orakler er klart til at rådgive os alle.  

Og ja – det kan man i princippet også bare slukke for, hvis man finder det anstrengende, men opdragelses-tv breder sig efterhånden så meget, at det er svært at undgå.

Det er bestemt ikke sådan, at jeg synes, alt tv skal være ”fornuftigt”. Jeg elsker både ”Paradise Hotel”, ”X-factor”, ”Gift dig med en gås” (eller ”Dagens mand” som andre kalder det) og klichefyldte komedieserier. Her vælger jeg imidlertid selv at se noget dumt, hvor jeg ikke skal tænke. Det vil jeg hellere end at blive gjort dum par excellence. Lad os nu som udgangspunkt tænke selv! Det kan vi faktisk godt!

Og så vil jeg i øvrigt vende tilbage til tv’s fine og bevægende farvel til Hr. Møller, mens andre, som har fået nok af begge hovedkanalers dobbeltdækning, sikkert for længst har slukket og fundet på noget bedre at lave - præcis som jeg vil gøre i aften, når tv-skærmen overmales med "El Clasico"!

Go' lørdag :-)

/Thycho