Påskelyrik

En påskekyllings fremkomst

Stilhed!

Det er mørkt! Shit, det’ mørk!

Jeg mærker noget blødt – dun? – Seriøst??

Jeg åbner munden. Vil råbe. Jeg pipper?

Jeg tager mig til munden – næbbet – Seriøst??

Jeg banker på døren, væggen, skallen?

Lys! Jeg er gul!

Seriøst??

Hjælp!

Det sprækker!

Lyset bliver stærkere. Gult lys!

Jeg er gul. Gult lys og gule mig med gule dun!

Jeg – en påskekylling! – SERIØST??

Forfatternote:

Jeg vil lige slå én ting fast: Digtet handler ikke om påske! Det er en fejlagtig kliche-læsning, som jeg kraftigt må tage afstand fra! Hvis det virkelig handlede om en påskekyllings fremkomst, ville det være urimeligt nemt at aflæse, og min kunstneriske integritet som lyriker ville være det samme værd som et kryds sat hos SF! DET HANDLER FUCKING IKKE OM PÅSKE! Digtet handler helt åbenlyst om en familie på fem personer, som køber ind ved grænsen inden de skal i Legoland!

Metaforen ”æg” er brugt som et billede på den psykiske tilstand, det enkelte familiemedlem befinder sig i. De føler sig alle indelukkede i en hård skal af kulde og ufølsomhed og drømmer om varmen (symboliseret ved lyset, der bryder gennem skallen). Mørket på sin side symboliserer ganske klart den lange kø af mennesker, som bare står og venter på, at det bliver deres tur, uden at smile til hinanden, mens ordet ”Seriøst” er en sammentrækning af ”ser i øst”. Østen er stedet, hvor alle levende væsner venter at se solen stige op som et tegn på en ny og bedre tid. Lyset og de bløde dun er tegn på noget varmt, fint og sensitivt, men da den gule farve (falskheden) dominerer, er lys og dun kun et løgnagtigt drømmesyn. Vi ser i øst, men alt er håbløst og mennesket er dømt til et evigt fangenskab i en eksistentiel krise!

Digtets form (æg og æggebæger) symboliserer IKKE noget, der handler om påske!! Hvorfor tror folk altid, at ordet ”Påskekylling” har noget med påske at gøre? Hold kæft hvor er jeg træt af det! Det er en snæversynet holdning og en måde, hvorpå man forsøger at sætte alle os påskekyllinger i bås! Vi er faktisk også dyr med dybe følelser og kunstneriske ambitioner, som en degradering af os til sæsonbestemte pyntegenstande kun er med til at nedbryde i et alt for hastigt tempo! Digtets form er et symbol på livet, individet og håbløsheden, mens udråbstegnene symboliserer de nåle, som mennesket konstant føler sig gennembordet af.

Derudover rummer digtet mange læsningsmuligheder, men lad nu være at overfortolke! Og det handler IK’ om påske!! – ja bevares, ordet ”påskekylling” forekommer da, men det er bare en blanding mellem en metafor og en tom plads!! Pip!

(Uddrag fra den aldrig publicerede digtsamling: ”Med æg som væg” af anonym påskekylling)

/Thycho