Et par tanker om den gode fortælling

Tale holdt ved 3g'ernes sidste skoledag på Randers Statsskole, 12/6-2020.
Af Thyge Cosedis Holting

Kære 3g-ere

Den gode fortælling! Det var et af emnerne til den skriftlige eksamen i dansk, og da jeg spurgte én af mine elever, hvordan det var gået, fik jeg svaret ”Helt ærlig Thyge; hvor helvede skulle jeg vide fra, hvad den gode fortælling er?”

Den gode fortælling falder, som I ved fra dansk, ofte i tre dele – en begyndelse, en midte og en slutning – også kaldet hjemme – ude - hjemme; nogen vil endda hævde, at det er begyndelsen og afslutningen, der er det vigtige, fordi en dårlig indramning kan spolere selv det bedste indhold.

Kan jeres tid på Staten kategoriseres som en god fortælling?

Foto: Christian Wilde Langballe

Vi begynder med hjemmefasen; for jer var det grundforløbet. Som de første blev I prøvekaniner for den nye indslusningsmodel, hvor det gjaldt om at holde tungen lige i munden, være urimeligt omstillingsparat, acceptere flygtige bekendtskaber og om at skulle vise sine mest sympatiske sider hele to gange, men kun tre måneders mellemrum. Det harmoniske udgangspunkt fik I altså ikke, men måske fik I en erfaring. 

Springer vi videre til den optimale afslutning, så bliver udefasens kaotiske afsøgning af selvet her til en genetableret harmoni. Men sådan skulle det ikke gå jer, for ud af det blå kom Coronakrisen, og den orden, I kendte her på skolen, blev kastet op i luften som en stor ballon af uvished – for jer, for alle omkring jer, for hele landet – for hele verden. En traditionel afslutning fik I altså ikke, men måske fik I en erfaring.

Fortællingen om jer og Staten synes altså at have strukturen ude- hjemme ude! – rent kompositorisk i strid med, hvad vi forventer af en god fortælling – og dog!

Enhver god fortælling bør indeholde noget overraskende. Situationer hvor hovedpersonen får slået benene væk under sig; hvor han eller hun må turde at stå ved angsten for det ukendte, længslen efter trygheden, kedsomheden, modløsheden og frygten for, hvad springet ud i det ukendte fører med sig. Det er en konfrontation med jer selv, I er blevet stillet over for i jeres indledning og i jeres afslutning her på Randers Statsskole; måske fik I en erfaring

Men hvad så med midterfasen; den skulle vel så i et mindste være harmonisk? Jeres midterfase, her på Staten, har været præget af en mere forudsigelig skolehverdag; svedlugt i lokalerne, udsolgt i kantinen og lærere, der fortæller de samme vittigheder år efter år. Men også her har I hver især oplevet kriser; sikkert endnu større end både grundforløb og Corona: Tøjkriser? Sikkert! Men måske også kriser på hjemmefronten, venskabskriser, kærlighedskriser, hvad skal jeg med mit liv-kriser, kan de andre lide mig-kriser og kriser over, om man i en perfekthedskultur i det hele taget må have en krise, hvis man skal fremstå som en god fortælling på sociale medier, hen over baren på Olga og over for sig selv.

Har jeres gymnasietid haft en ude-ude-ude komposition? Har jeres rejse på Staten været en god fortælling? Kan man overhovedet konkludere på, hvad en god fortælling er?           

Ja, man kan; for den gode fortælling afhænger ikke af en kompositionsmodel, ikke af om indledningen og afslutningen blev vendt på hovedet! Den afhænger af, om fortællingen er jeres! Om I har turdet at være aktive hovedpersoner, om I har mærket de glæder, sorger, søde sejre og sjælskradsende kriser, I har mødt fra 1g til 3g, om I har taget udfordringerne op og brugt erfaringerne til at udviklet jer – hver på jeres måde. Blæs på strukturen; det er indholdet, der gælder!

Fortællingen om jer og Staten er unik - ikke fordi I tilfældigvis fik et kaotisk grundforløb, en Coronakrise og en SRP-sti uden kompas, men fordi I er jer, fordi I var her, lige nu, hver især og sammen!

Det helt nye liv, der venter, bliver, for jer alle, rammen for en ny fortælling, strukturen kender ingen, der vil komme kriser undervejs, men uanset hvad, så er indholdet jeres!

Fra alle lærere på Randers Statsskole: Husk at forblive tæt på hjertet, selv når man skal holde afstand, husk at man må tage kriserne med -  og med et smil, hvis man kan -, og tusind tak fordi, I lod os og skolen her være en del af den gode fortælling om lige præcis jer!