af Thyge Cosedis Holting
#brydtabuet er et hashtag, jeg første gang stødte på i et opslag
fra en tidligere kollega. Det blev yderst present for mig, da jeg, i
forbindelse med Dronningens regeringsjubilæum, genså de seneste års
nytårstaler. Er det ikke netop det, hun gør og kan i den årlige tale; bryde
tabuer?
I sin nytårstale anno 2019 berører Dronningen
emnet ensomhed. Det er ikke nogen moderigtig følelse, og slet ikke noget, man
lufter i en blankpoleret fremstilling af sin tilværelse, men mon ikke mange
genkender følelsen af ensomhed!?
Jeg gør.
Een sagde til mig i december: “Vær opmærksom på,
at folk nok synes, du er lidt sær, fordi dine opslag på Instagram indimellem er
ret melankolske. Det ved folk ikke, hvordan de skal tackle, og så trækker de
sig!”
Men det er vel kernen i #brydtabuet - at sætte ord på det, der ikke er smart.
Jeg har oplevet noget smukt; gode venner, der
har rakt ud, rummet, puffet og fået mig til at grine. Det vækker stor
taknemmelighed. Jeg har oplevet, hvordan det at have tid til at mærke grundigt
efter er en stor gave. Hvordan det, ikke at skulle op kl. 04:15 er vanvittig
rart, og hvordan det, at tilbringe en hel dag i sofaen, i færd med at tegne på
min iPad (Dronningen ville nok kalde det “at gøre noget unyttigt!”) er skønt!
Er man uegnet til at være menneske i en moderne
verden, fordi man viser sårbarhed? Er sårbarhed en form for styrke? Skal man
holde inde med sine tanker af frygt for, andre synes, man er svag og mærkelig?
#brydtabuet og en tak til Dronning Margrethe, for at gøre netop
dette, og for at vise sårbarhed; det kan sikkert også være en ensom skæbne, at
være monark…
Må sårbarhed blive det nye sort i 2022. Må vi
blive bedre til at sætte ord på det, der er smertefuldt og må Dronningen fortsætte
med at sætte tabuer på dagsordenen! Det tror jeg kun, vi alle bliver rigere af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar