Tal om tabuet - 2: DRØMME, VINDMØLLER og SMÅ ØJEBLIKKE

af Thyge Cosedis Holting

"For mig er det mine drømme om et godt liv, der hiver mig op. Selvom jeg er ret bevidst om, at det kun er 50% af dem, der (måske) bliver til realiteter. Drømme er vigtige!"

Sådan skrev et menneske til mig i går. Et menneske, jeg altid har betragtet som succesfuld på både karriere- familiefronten, og om hvem, jeg har den overbevisning, at vedkommende har opnået og realiseret alt.

På dagens gåtur, i en kold men solbeskinnet pre-forårsskov, spekulerede jeg på, hvad drømme og længsler er, og hvad de gør af godt og ondt ved os; i hvert fald ved mig.

Ligefrem proportional med store drømme er angsten for, at de blot er en livsløgn! Så stor som længslen er angsten for at bruge livet på at jage vindmøller - ikke at se havet for lutter vand!
Jeg ved ikke, hvad et godt liv er, men jeg ved, jeg øver mig i at være taknemmelig;

Taknemmelig for mit lille hjem på toppen med udsyn til høj blå himmel, taknemmelig for evnen til at skrive og være kreativ, taknemmelig for alle de gode mennesker, hvis vej, jeg har krydset de seneste 36 år. Taknemmelig for de nye bekendtskaber, der måtte vente forude. Taknemmelig for, jeg kan smile, rase ud, græde og grine, for det snarligt spirende forår for kærlige venner, der rækker ud, for deres skønne unger, der vækker een kl. 06.30 om morgenen, når man overnatter, og for kloge mennesker, der deler ud af deres livsvisdom.

Balancegangen mellem drømmen om det absolutte og taknemmeligheden for de små ting, lige foran næsen på mig... Måske en livslang øvelse at mestre -og måske ikke kun for mig.

Er man en fiasko, hvis man ikke har indfriet sine drømme; hvis man ikke engang har et job? Det har den berømte mængde "alle andre" jo, og hvad pokker skal man svare på det moderne menneskes samtaleindleder: "Hvad laver du så?".

Har universet mon sin helt egen timing, og findes der en vej, der dannes mens vi går på den?

Jeg ved det ikke, men hvis nogen spørger mig pt. "Hvad laver du så?" vil jeg håbe, jeg tør svare: "Jeg samler på øjeblikke, skriver ansøgninger, laver mad, ser Netflix og alt det andet!". Altså: jeg lever!

Uvished er en udfordring; en opdagelsesrejse er en gave!