af Thyge Cosedis Holting
Jeg tror på, vi som mennesker grundlæggende har brug for hjælp; at blive set af vise, kærlige sjæle, der inspirerer og hjælper os videre på vor livsrejse.
For mig har det været afgørende, fra en tidlig alder, at møde disse livsmentorer eller slet og ret hverdagsengle; en begavet, flammende teaterinstruktør, en følelsesmæssigt intelligent fysioterapeut, en varm og tålmodig skoleleder, en rolig pædagogikumvejleder med kendskab til både litteraturens og livets sjælekradsende smertepunkter - mange flere, jeg har mødt, kunne fortjene at blive nævnt!
For mig har disse særlige personer altid været noget ældre end jeg selv; de har bibragt mig visdom i situationer, hvor jeg har haft akut behov for en redningsplanke og en retning; altid ved tilfældets magt - men på det helt rette tidspunkt.
Er det flovt at have brug for hjælp? Det mener jeg ikke, for jeg ved, hvor stort og givende det er at tage i mod den!
Een af de helt særlige hverdagsengle, jeg har mødt, har jeg et minde om i form af en bog og en fjer! Hun findes ikke, i denne verden, længere, men nedenstående ord, jeg skrev i en sms til en god veninde om oplevelsen af en bisættelse i efteråret 2020, synes jeg indkapsler, hvad en hverdagsengel er:
“Sindssygt smuk begravelse i den katolske kirke i Ryesgade! Blomster; hvide, dybt lilla og syrenfarvede roser! Høje kandelabre omkring kisten. Det var så smukt🙏🏻💚
Jolanta, som jeg sagde farvel til i dag, boede på etagen under mig, og var en spændende, meget spirituelt orienteret, polsk - katolsk, kvinde, som jeg begyndte at tale lidt med på trappen, da jeg flyttede ind i 14, men som jeg siden har drukket kaffe med ind imellem, hvor vi har talt om liv og skæbne, valg og fravalg, følelser og stjernetegn; det har været utrolig givende og hyggeligt.
Hun var en meget smuk kvinde på kun ca. 60 år, som levede i nuet og gjorde noget ud af at være noget for andre og se lyst på tingene trods sorger. Jeg fik heldigvis talt med hende kort før hun, meget syg og svækket, kom på sygehuset, her til sidst, og der var stadig varme og smil i øjnene, selvom hun var afkræftet. Hun holdt fast i sit mantra “Follow the universe”. Det er ret mindeværdigt.
Jolanta var nok een af de hverdagsengle, man møder på sin vej; een som hjælper med at sætte lidt perspektiv på tilværelsen 🙏🏻🧡”
Da jeg skulle afsted til afskeden med Jolanta, og ville lukke vinduet, fløj en sommerfugl ind, dagen efter havde vinden lagt en hvid fjer på mit spisebord og da Jolantas lejlighed blev tømt, fik jeg lov at få en smuk udgave af Shakespeares skuespil som minde. Flere ord har jeg ikke, men jeg synes, det vidner om noget større, om at nogen altid er parate til at hjælpe os, når vi behøver det.
Tabuet: Det er skammeligt, hvis vi ikke magter at balancere tilværelsen ved egen hjælp!
Sandheden - for mig i hvert fald : Det er en gave at turde være sårbar nok til at tage imod kærlige hjælpende sjæles livsvisdom; den guider, leder og hvem ved; måske kan man selv en skønne dag, bevidst eller ubevidst, blive den livsmentor, der får afgørende betydning for et andet menneske via et tilfældigt møde.
Åben sindet, send ønsker ud; andre vil komme til og hjælpe.
#brydtabuet
#allekanhavebrugforenhverdagsengel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar