Claude X førte Rudolf gennem et
par smalle gader og endelig stod de på en lusket engelsk pub, hvor der lugtede
af whisky og røverhistorier. ”Hvad skal vi her?” spurgte Rudolf ”Bare vente.”
svarede Claude X med et lusket grin. Claude X bestilte en skål med vand on the
rocks og Rudolf fik en citronvand. Rudolf syntes det var mistænkeligt. Denne
lille lumske gravhund vidste åbenbart det meste, men hvordan vidste den, hvor
julemanden var?” Rudolf havde svært ved at se sammenhængen, men inden han nåede
at spørge ind til Claude X’s grundlag for sin viden, blev døren til pubben
slået op og en lille trind mand, i rødt tøj trådte ind. Rudolf var ude af sig
selv af lykke: ”Julemanden!” råbte han og omfavnede den lille trivelige
rødklædte. ”Ho ho ho” sagde Julemanden – som lugtede mistænkeligt af fadøl. ”Hvor
er jeg glad for at se dig, Rudolf. Ho ho ho! Jeg trængte til en lille ferie, men
nu er jeg helt klar igen! Ho ho ho!”. ”Så skal vi bare hen efter kanen, så vi
kan komme tilbage til Grønland” sagde Claude X, mens han og Julemanden gik ud
af pubben. Rudolf var lykkelig over at have genfundet Julemanden og skulle til
at gå efter de to andre (selvom han ikke skulle have noget i Føtex, hvis de
skulle finde på at slå vejen omkring dér!) Pludselig bemærkede Rudolf en
folder, som var faldet ud af Julemandens lomme. Han samlede den op. Det var en
kongeblå folder med et hvidt ”V” på forsiden. ”Besynderligt” tænkte Rudolf, stak
folderen i lommen og fulgte efter de andre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar