Dolf og den forsmåede - afs. 18

Krokodillen Leif synes selv, den havde en glimrende humoristisk sans. Blandt sine venner – som Leif på sine dårlige dage yndede at være rasende på, fordi han ikke syntes, de ringede ofte nok, og han dermed ikke kom til at føle sig elsket og værdsat i tilstrækkelig grad – var han kendt for at skrive herlige festsange på ældre folkemelodier, som altid vakte stor moro. I øvrigt var Leif en strålende festtaler, og han havde bl.a. været toastmaster ved flere bryllupper, hvor alt, fra gæster til køkkenpersonale, havde rost ham for hans lune folkelighed og kække – men dog elegante – kommentarer. Jo – Leif syntes afgjort selv, han havde en glimrende humoristisk sans.

Dette var dog kun lige indtil, Rudolf begyndte at læse op af sin blå jokebog. En bog, der måske havde haft bedre af at sejle bort med kloakvandet, med hvilket dens indhold havde en vis lighed; vandet! Rudolf var skrupelløst gået i gang med at læse højt for den tålmodigt lyttende Leif, men efter tre timer med jokes a la: ”Hvis en krage har læst teologi, er det så en præstekrage?”, ”Hvis man læser på universitetet og bliver klippet, er ens frisure så studiekort?” og ”hvis en hakkebøf bliver sentimental, er der så tale om rørt fars?” blev det for meget for Leif, som holdt sig for ørene og skreg! ”Nej nej nej! Hold op! Jeg kan ikke holde det ud. Jeg vil hellere holdes som gidsel af Finn Nørbygård i en iskold hermetisk tillukket kælder med fugt drivende ned ad væggene, end jeg vil høre på det dér!” (Leif var en stor tilhænger af det gamle ”Musik og Fis” show og havde derfor glædet sig meget til det næste – ”Mig og Elvis”! Dog havde han været så skuffet over, at Jette Torp var blevet udskiftet med en juleelg, at han nu – efter så mange år – stadig var en smule indigneret herover) ”Jeg stopper hvis du fortæller mig, hvem den falske julemand er og hvad hans plan går ud på” sagde Rudolf: ”Aldrig” råbte Leif og Rudolf slog op på en ny side i jokebogen: ”Hvis en linedanser har et dyrt internetabonnement, er det så fordi, hun er så meget online?”. Det tvang Leif i knæ. Krokodillen græd i vilden sky og betroede Rudolf alt. At den falske julemand i virkeligheden hed Lars Løkke Rasmussen og var statsminister i Danmark og at det var ham, der, på ordre fra en dunkel bagmand, havde bortført julemanden! Men hvem denne bagmand var, vidste Leif ikke!

”Tak” sagde Rudolf og klatrede op af kloarken mens Leif sad forsmået tilbage! Hvad skulle der blive af ham? Hvad skulle det hele blive til? Var der egentlig en mening med livet. Leif sukkede men lyste så op i et stort smil; hans liv som forsmået kødæder måtte helt sikkert kunne danne grundlag for en biografi eller en musical! Titlen skulle være: ”Ordinære Leif” og måske ville den endda blive oversat til engelsk: ”Ordinary life”!!