Næste dag blev Rudolf vist ind
til Julekommissionens efterretningstjenestes helt egen opfinder; en lille glad
mand, der hed Orla og som elskede både flæskesteg og vanvittige gadgets. Orla
havde lavet tre ting til Rudolf, der skulle forvandle ham fra ordinært rensdyr
til Agent 00-Dolf; En mobiltelefon, der indeholdt verdens skarpeste GPS - og i
øvrigt kunne tåle alt det vand, det skulle være –, et par agent-solbriller, der
tillod Rudolf at se fuldstændig skarpt både nat og dag, i skarp sol og på en
grå tirsdag samt et specialsyet gråt, nålestribet agent-jakkesæt, der kunne
tilpasse sig alle vejrforhold og således var både skønt i sol, lunt i blæst og
praktisk i regn. Med disse tre ting, var Rudolf så godt som hemmelig agent,
mente Orla!
Rudolf takkede for tingene og tog
en taxa ud til den nærmeste lufthavn, hvor han tjekkede ind på
lufthavshotellet. E havde bestilt en flybillet til ”et ikke nærmere defineret sted
i verden”, hvor Agent 00-Dolf passende kunne begynde sin jagt på julemanden og
hans kidnappere. Flyet gik den 5. december, så der var tid til en god nats søvn
forinden.
Rudolf så sig i spejlet. Han syntes
mere, han lignede en blanding mellem en labrador og en påskehare end en
hemmelig agent, og for at forberede sig på, hvad der måtte komme, trak han i
det nålestribede inden han krøb under dynen.
Rudolf havde nemlig engang læst i
en bog, at det, man ikke har i det indre, må man have i det ydre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar