Dolf og den forsmåede - afs. 24

Om morgenen listede Rudolf, Oste-Per og Julemanden fra Amalienborg over til Christiansborg, hvor de gik ind i de kongelige stalde, hvor Rudolf havde en mistanke om, at Prinsgemalen havde anbragt Julemandens kane. Tanken holdt stik: i stalden stod både kane og rensdyr. Oste-Per spurgte, hvad de skulle gøre og Julemanden spurgte, om han ikke bare skulle hoppe i kanen og flyve afsted. ”Nej, ikke endnu” sagde Rudolf. ”Nu tager vi kanen og anbringer den på Amalienborg slotsplads – så skal I bare se løjer”. De to andre – som stadig overvejede, om de kunne nå at tage i Føtex – forstod ikke helt, hvor Rudolf ville hen – bortset altså fra ud på slotspladsen – men de gjorde, som han sagde og ved fælles hjælp fik de manøvreret bøde kane og rensdyr ud på slotspladsen ved Amalienborg.

Fra palæets vinduer så Prinsgemalen, Elite-Elin og Lille Lars (som havde fået en skammel at stå på) det mærkelige syn af ostefabrikanten, Rudolf og Julemanden, som sad ganske fredfyldt i kanen og spillede bridge. ”Det her er ikke helt godt” sagde Lille Lars. ”Hvad er der sket?” spurgte Elite-Elin ”Hvorfor har du ikke skaffet Rudolf af vejen, som jeg bad dig om”. ”Jeg er elendig til at skaffe folk af vejen” sagde Lille Lars. ”Se bare på Kristian Jensen – ham hænger jeg stadigvæk på!”. "Det ær æn skandale!" råbte Prinsgemalen "Den kanæ skal væk fra min slotsplads! Hvad tror I dær sker, hvis min kon' ser dæn?". "Det kan vi finde ud af nu" sagde Elite-Elin tørt og pegede ud af vinduet, hvor en garderhøj ældre dame kom spankulerende ud fra palæet og gik hen mod kanen. "naj, naj naj!" sukkede Prinsgemalen.

Dronningen nikkede venligt til Rudolf, Julemanden og Oste-Per, der sad i kanen og spurgte, hvad de sad og syslede med. Rudolf, der var meget kongetro, rejste sig op og begyndte på stedet at afsynge "hist hvor vejen slår en bugt", som lige i øjeblikket var hans bedste bud på en kongesang, mens OstePer, som jo mente, at kongehuset primært var til gene, nøjedes med at nøde Dronningen et stykke skimmelost.

I løbet af ti minutter havde Rudolf fortalt Dronningen, hvordan det hele hang sammen og om de tre forsmåede skæbner, Prinsgemalen, Elite-Elin og Lille Lars. Dronningen ventede sig mod de tre i palævinduet og rystede på hovedet. Hun lovede, at hvis Rudolf, Per og Julemanden ventede et øjeblik, skulle hun nok få orden på den rodebutik.

Om aftenen vat alting fryd og gammen. Prinsgemalen havde fået en påtale, men dog en titel i form af "Kong Gulerod", Elin var blevet fyret fra julekommisionens efterretningstjeneste og kunne se frem til at starte som gymnasielærer igen efter ferien - nu med AT innovation som eneste fag, hvilket alle var enige om, måtte være straf nok for groft embedsmisbrug - måske endda for hård en straf, men lad nu det være - og Lille Lars var blevet sat på porten uden andet et øre ører! 

Julemanden fik en gammel messehagel af Dronningen i julegave, Rudolf fik en Dannebrogsorden for sin heltemodige indsats og OstePer blev kongelig hofleverandør og havde en lang samtale med kronprinsen om glæden ved cykelsport (politisk var Per ikke blevet omvendt på trods af Løkkes uheldige fremfærd, men der blev ikke talt politik - liberale synspunkter var jo ikke et emne, man spolerede en juleaften med, som Dronningen påpegede!)

Kl 20.00 satte Julemanden sig i kanen og fløj afsted mod Grønland. Dronningen, Prinsgemalen, Rudolf og OstePer stod i residenspalæets vinduer og vinkede farvel. "Så blev det alligevel en glædelig jul takke være Agent 00-Dolf" tænkte Rudolf og smilede til ostefabrikanten uden hvis hjælp,  det trods alt nok ikke var gået - borgerlig eller ej!

Men ude i kulden på slotspladsen stod Lille Lars og så på lyset, som skinnede ud fra palæets vinduer. Kåringen som årets politiker på de sociale medier varmede slet ikke, som han havde troet! Ensom og småborgerlig stod Løkke foran Frederik den femtes rytterstatue og så op på den. "Det er koldt på toppen" tænkte Lars " men her på bundlinjen bliver man også kold om fødderne". Pludselig greb Lars efter noget i sin lomme! Han havde da altid sin ønskeseddel, han kunne gribe til. Den ønskeseddel, hvor han havde skrevet sine forhåbninger ned for 2016. Den kunne støtte ham i denne svære stund. Han rodede i lommen og hev en krøllet seddel op - men ak:

Det var kun et bilag!