Om morgenen vågnede Rudolf og
opdagede, at hverdagsLeif var væk. I fangekælderen var kun han selv og
julegåsen Flemming. Rudolf rejste sig og gik hen til tremmerne for se, om Leif
mon var sluppet ud i nattens løb. Der var intet spor af hverdagsLeif, men
derimod fik Rudolf øje på Minimusen, der stod og gnæggede uden for tremmerne. ”Nå,
Rudolf! Så kunne man vågne op! Som du vil opdage, er din irriterende ven,
hverdagsLeif ganske væk og pist borte. Boris har taget ham med sig. Leif skal
vise ham vej til julemanden, så Boris kan stjæle julemandens identitet. Så var
det ude med den jul!”. ”Jamen” råbte Rudolf ”Vi må efter dem. Luk mig ud af
fængslet – hvordan er du i øvrigt selv sluppet ud?”. Minimusen grinede
ondskabsfuldt. ”Har du virkelig ikke regnet det ud endnu?!. Kors i hytten! Du
er sandelig ikke den hurtigste mandel i grødfadet! Jeg står i ledtog med
snemanden Boris, og vores plan har hele tiden været at spolere julen. Det var KUN
derfor, jeg sluttede mig til jer; fordi jeg vidste, I kunne vise mig og Boris
vej til julemanden!”. ”Jamen, jeg forstår ikke” stammede Rudolf. ”Du er jo
kommunikationsekspert…. Det sagde du selv”. Minimusen skruglo atter – yderst Disneyskurkeorienteret
– og sagde: ”Troede du virkelig på alt det ævl om kommunikation med fokus på
det positive. Sikken noget vrøvl. Det findes ikke! Mussamtale?! Som om der er
noget, der overhovedet hedder det! Du er
da helt fra koncepterne, din afart af en juleelg! Muhahahahahhaha!”.
Rudolf eksploderede af raseri og
fortalte Minimusen, hvor nederdrægtig, ondsindet, tarvelig, underløben (og et bredt udvalg af supplerende
synonymer) han var. Minimusen fnyste. ”Nu kan I to få lov til at rådne op i det
her fangehul mange mange meter under indlandsisen. Jeg er den, der er skredet!
Vores plan om at udrydde julen og stjæle julemandens identitet kan ikke gå
galt. Farvel tabere! Hvis I et kort øjeblik skulle overveje, om I kan flygte,
så spørg lige jer selv: Et rensdyr og en julegås… det lyder mere som en menu
end en flugtplan, gør det ikke?”. Med disse ord forsvandt Minimusen med en
triumferende latter! Rudolf så opgivende på gåsen Flemming. ”Alt er tabt,
Flemming” sagde Rudolf sørgmodigt. ”Det bliver aldrig mere jul, vi finder
aldrig julemandens arbejdsglæde igen, vi får aldrig skrevet en bog, jeg ser
aldrig hverdagsLeif mere, og du møder aldrig JYSK-gåsen!”. ”Ikke så hurtigt”
sagde Flemming. ”Minimusen synes uden tvivl selv, han er vældig smart, men han
har overset én vigtig detalje….”. ”Hvilken?” spurgte Rudolf……
Ingen kommentarer:
Send en kommentar