Arbejdsglæde for begyndere - 21. december: "Nettet strammes"

Rudolf gjorde anstalter til at slippe sit tag i flyveren, som nu svævede ind over julemandens hovedkvarter. Burhane G og Ulddreng ville lige lande flyet og høre, hvor de skulle give deres koncert. Derefter ville de finde Rudolf og hjælpe ham med at finde ud af, hvad der var sket med hverdagsLeif. Rudolf sprag af flyet, og landede på hovedkvarterets tårn. Himlen var grå og sneen faldt stille. Det virkede fredfyldt – faretruende fredfyldt, syntes Rudolf.

Pludselig så han én af julemandens nisser, i den karakteristiske grønne dragt, stå neden for tårnet og råbe op til ham: ”Rudolf” råbte nissen ”Jeg ved, hvor hverdagsLeif er, og hvad der er sket med julemanden. Hjælp mig op, og så skal jeg fortælle dig det hele.”. Rudolf hev et tov frem fra – bare frem – og kastede det ned til nissen, som adræt sprag op og begyndte at kravle op mod Rudolf. Halvt oppe af rebet vendte nissen sit ansigt op mod Rudolf, som fik et chok! Det var nemlig ingen ringere end den grumme Minimus i forklædning, der hang i rebet med et ondskabsfuldt smil om munden. Rudolf skreg og ville slippe rebet, men Minimusen var hurtig som lynet, og før Rudolf kunne nå at sige ”Restaurationskøkken”, stod Minimusen på toppen af tårnet og så triumferende på Rudolf.

”Spillet er ude, Rudolf” sagde den rigide gnaver. ”Julemanden er fanget, hverdagsLeif er fanget og nu er du også fanget”. Minimusen bandt lynhurtigt Rudolf med rebet. ”Boris og jeg har en grum plan og juleaften, mens Ulddreng og Burhane G spiller koncert for alle nisserne i julemandens værksted, vil vi sprænge dig, Leif og julemanden i luften! BANG! – og så skal snemanden Boris være en ny ond julemand, som afskaffer julen! MUHAHAHA!”. Rudolf kunne ikke tro sine egne ører. Så ond kunne ingen være. ”Jamen hvad med alle de små børn, der har glædet sig” råbte han. ”Har I da ingen medfølelse?”. ”Følelser! AD!” brølede Minimusen ”Følelser er for dem, der ikke har andet at gå op i. Næ, hård kynisme er vejen frem og det er derfor du og Leif og Julemanden skal skaffes af vejen. Og nu har jeg desværre ikke tid til mere smalltalk. Det var den mussamtale!!”. Hurtigt åbnede Minimusen vinduet ind til tårnet og skubbede Rudolf indenfor, hvor julemanden og hverdagsLeif allerede lå og var bundet på hænder og fødder. Nu så det sort ud, tænkte Rudolf.