Arbejdsglæde for begyndere - 19. december: "Et dybereliggende tema"

Rudolf havde altid tænkt sig, at forfattere var selvhøjtidelige – måske endda selvfede – at de holdt meget af at høre sig selv tale, og at de ikke havde noget budskab med det, de skrev, men blot skrev det ned, de syntes lød godt. Hans skepsis var derfor meget stor, da han og Flemming havde taget plads i luftballonen hos julekalenderens forfatter – en lavstammet dansklærer, der elskede Downton Abbey og insisterede på, at ”Et Juleeventyr” af Charles Dickens primært handlede om at vinde følelsesmæssig selvindsigt, og at temaet med social ulighed var til at overse – ja ligefrem uvæsentligt. Desuden var han yderst lun og folkelig, gik i sort rullekravesweater og havde en svaghed for ordspil.

Rudolf, der efterhånden mente, at denne julekalenders plot var umuligt at hitte rede i, spurgte den lavstammede, hvad han i det helet taget mente, denne julekalender handlede om. ”Jamen Rudolf; den handler om dig, den handler om mig, den handler om os alle sammen! Når jeg valgte at lade dig starte en situation, hvor du var blevet fyret, så var det i virkeligheden for at bringe dig i en situation, hvor du må redefinere, hvem du selv er. Individuation er altid en forudsætning for givende litteratur. Projektet med at finde julemandens arbejdsglæde viser, at der er brug for dig i verden. Du har et projekt. Men det handler slet ikke om julemandens arbejdsglæde – der er et dybereliggende tema; alle har et projekt – de skal bare finde det! Du kan ikke give glæde til andre, før du har fundet glæden i dig selv.”. Rudolf så på Flemming og signalerede, at det måske blev lige lovlig langhåret. ”Det hele hænger sammen” fortsatte forfatteren ”Nu har du også fundet ud af, at Minimusen er ond! Ondskaben findes og den kan man nedkæmpe ved at være et godt menneske – eller rensdyr! Dit projekt er altså at finde dig selv, så du kan hjælpe andre med at finde sig selv. Det er det, den her julekalender handler om!”. Rudolf lignede én der havde lyst til at flygte – der var altså grænser for, hvor meget analyse, han syntes, man skulle byde andre!

”I virkeligheden kan man sammenligne denne her julekalender med skabelsesberetningen eller eventyret om Rødhætte og ulven!” fortsatte den forfattende dansklærer. ”Du skal igennem noget ukendt og farefuldt for at lære noget om forskellen på godt og ondt.  Faktisk kan du tolke alle karakterer i den her julekalender som udspaltninger af bestemte sider i dig selv. Tillad mig at uddybe…”. Her greb Rudolf fast i Flemming, som i samme øjeblik satte af fra ballonkurvens kant og fløj ud i det blå med rensdyret på slæb. ”Det var dog forfærdeligt” tænkte Rudolf. ”Men hvad andet kan man vente sig af folk, der har en kandidatgrad i overfortolkning”.

Hvorfor den lavstammede dansklærer måske alligevel havde lidt ret, skulle vi sidenhen høre mere om.