Arbejdsglæde for begyndere - 9. december: "Mus og mænd"

HverdagsLeif havde engang læst en bog om trolde. Egentlig ikke fordi det interesserede ham synderligt, men Rudolf havde fortalt om, hvordan han for to år siden - i en julekalender der relativt meget lignede denne – havde været impliceret i et mellemværende mellem en bister troldefrue og hendes blege gemal, og det havde fået Leif til at tænke over, at han da i grunden ikke vidste så meget om troldes gøren og laden. Den efterfølgende forskning havde vist, at troldekoner – ud over at elske minimalistisk nips, lægeserier og japanske cigaretter – når de er i festligt lag – er vilde med mænd, der ikke taler om deres følelser. Hvor troldehanner er meget sensitive er hunnerne det helt modsatte. HverdagsLeif – der vidste, at Minimusen absolut ikke var nogen dyrker af det indre liv - frygtede derfor for, hvad der ville ske, mens Minimusen hele natten havde talt med troldeparret om deres dårlige kommunikation.

Troldefruens mand havde fortalt med store følelser og superlativer om mange års manglede anerkendelse, skæld ud og manglende accept af, at rigtige mænd gerne må være i kontakt med sig selv. Både Minimusen og troldefruen havde rullet med øjnene og troldefruen havde smuttet faretruende med øjnene mod Minimusen, da han havde udtalt: ”Det eneste, der gælder i verden, er fakta og handling! Følelser er for svage mænd!”. Da blev det for meget for troldefruen og hun mærkede en flammende passion boble i sit indre. Aldrig havde hun hørt en mand med så klare principper og hun greb resolut Minimusen i halen og vadede afsted gennem sneen, mens hendes mand stod alene tilbage og råbte: ”Kom tilbage – jeg føler ikke, du respekterer mig!” …..

Troldefruen vandrede viljefast afsted, indtil hun kom til sin hule (jo – der bor også trolde i Grønland – hvor og hvorfor skal vi dog, for historiens logiks skyld udelade at komme nærmere ind på her), hvor hun resolut låste Minimusen inde i et bur! HverdagsLeif var fulgt efter og så nervøst til, mens han lå gemt i en krog. Minimusen – der engang havde hørt, at midaldrende kvinder kan få ejendommelige interesser – stavgang, korssting, akvarelmaling eller lignende – tænkte, at han nok skulle rådgive troldefruen om, hvilken fritidsaktivitet hun skulle vælge, da hun nu var befriet for sit følsomme skvat af en mand, men der tog han fejl. ”Nu kan du sidde der til i morgen” sagde troldefruen. ”Og så gifter jeg mig med dig”. ”Jøsses!” tænkte hverdagsLeif – han havde ikke engang tænkt over en gave! Minimusen indvendte noget om, at der jo gerne skulle være enighed mellem parterne om indgåelsen af et ægteskab, og at det hele var kommet så pludseligt, og at der jo ikke engang var tid til at få lavet en bryllupsostekage eller finde en toastmaster der var åndfuld nok til jobbet, men troldefruen var - ud over bastant - ganske urokkelig! ”Tror du, jeg lader chancen gå fra mig for at være sammen med en mand, der ikke gider tale om følelser? Hvilken gave det er! Jeg magter ikke alt det sentimentale ævl! Nu må det være nok! I morgen gifter jeg mig med dig og sådan er det!”. Minimusen så noget rådvild ud – han kunne vist ikke overskue udsigten til trodlefruens bastance på dagsbasis – og hverdagsLeif vred hænderne! Han måtte finde på noget! Han måtte finde på noget! Men hvad??