Om morgenen, d. 18 december, kunne
forbavsede hvalfangere, sæler, isbjørne og andet godtfolk, der færdedes i den
grønlandske morgen, se et ejendommeligt syn på himmelen. En ubestemmelig hvid
fugl kom flyvende med noget, der mest af alt lignede en familiehund på slæb.
Familiehunden holdt i sin hånd en rød ballon, der åbenbart var med til at holde
dem oppe. Et par sæler så på hinanden og rystede på hovedet. Lufttrafikken blev
da efterhånden mere ejendommelig end DSB – og det siger ellers ikke så lidt.
De to flyvende var ingen ringere
end julegåsen Flemming og julemandens rensdyr, Rudolf. I fængslet hos snemanden
Boris, havde Minimusen glemt, at der øverst oppe stod et vindue åbent, og med
stor viljestyrke havde Flemming fået bugseret Rudolf op til vinduet og videre
ud i friheden. Rudolf – der ellers havde ry for at være et flyvende rensdyr -
besad en skrækkelig højdeskræk, som gjorde, at det var Flemming, der måtte være
den, der tog slæbet. Flemming tog resolut Rudolf i halen (og stak ham en
heliumballon i den anden hånd – hvis oprindelse vi for historiens logiks skyld
ikke skal komme nærmere ind på.). Rudolf himlede op om højdeskræk og risiko for
dårlig mave, men Flemming ville ikke finde sig i Minimusens behandling af dem,
og desuden ville han ikke opgive sin store drøm om at møde JYSK-gåsen, der
havde drevet det så vidt (Flemming erindrede sig her salig H.C. Andersens ord
om, at en lille fjer, kan blive til en hel butikskæde!).
Rudolf holdt sig for øjnene,
mens han og Flemming fløj hen over den grønlandske morgenhimmel. Nu gjaldt det
om at finde julemanden før Minimusen og Boris, den identitetsrøvende snemand,
gjorde – og naturligvis om at redde hverdagsLeif ud af fjendens kløer.
”Jeg tror aldrig, vi finder ud
af, hvad arbejdsglæde er” sagde Rudolf. ”Plottet i den her julekalender er
løbet helt af sporet. Hvem har egentlig fantasi til at finde på den slags?”.
Flemming, der prustede gevaldigt pga. Rudolf vægt, nåede ikke at sige noget,
før de to venner blev anråbt af en lavbenet gut i en luftballon! ”Se” råbte
Rudolf. ”Det er forfatteren!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar