Efter at
have vandret rundt i bjergene hele natten for at finde kanen, der kunne bringe
dem videre på rejsen, standsede de tre udmattede venner. De var faret vild, og
alt her omkring lignede hinanden; bjerge og sne i én salig uendelighed. Julemanden
satte sig tungt ned i, hvad han troede var en snedrive, men driven blev
pludselig levende, og med et hvin fløj julemanden op som skudt ud af en kanon.
Sneen rørte på sig og et pindsvin i grønne smækbukser stak hovedet frem og så
på Alfred, Rudolf og julemanden. ”Pindsvinet med de grønne smækbukser!” udbrød
julemanden og Alfred i kor, mens Rudolf var gået i gang med at skrabe sneen til
side med sin biografi, så han kunne få et nogenlunde behageligt sted at sidde.
”Ja,
selvfølgelig er det mig” sagde pindsvinet vredt. Hvem havde I forventet?
Tornerose, Snedronningen eller en udsending fra skattevæsnet?!”(Julemanden gøs ved
tanken om det sidste). ”Jeg sover vintersøvn for tiden, og det kan man jo så
spørge sig selv om rimeligheden i. Hvorfor skal jeg gå glip af alt det sjove?
Hvorfor er der aldrig nogen, der inviterer mig til noget? Hvorfor skal netop jeg
gå glip af J-dag, nytårstorsk og januarudsalg? Jeg spørger bare?! – og hvorfor
skraber den påskehare sne med en grøn bog i hardbackformat?” - (Rudolf rullede
med øjnene). ”Hør her” sagde julemanden ”Vi skal bruge en kode, der kan redde
julen. Har du et bud?”. ”Måske..” sagde pindsvinet ”Jeg har altid holdt af
tallet 17214”. Julemanden gjorde ham opmærksom på, at der kun var tre cifre i
koden. ”Nå, men så har I jo lidt at vælge imellem. Godnat blev der sagt!” sagde
pindsvinet og smuttede ned i sneen igen.
”Strålende”
himlede julemanden frustreret ”Det bliver jo aldrig jul på denne måde. Det er
simpelthen fuldstændig….. næh se – der er min kane jo!” – og ganske rigtigt. Uden
at bemærke det, havde de tre venner fundet julemandens kane, som de lystfyldt
hoppede op i. ”Nu er der bare et spørgsmål tilbage..” sagde Alfred tørt - ”Hvor
er rensdyrene?”……
Ingen kommentarer:
Send en kommentar