Julekoden - 23. afs.

Julemanden havde ventet utålmodigt på, at toget skulle nå frem til Grønland. Da det endelig kørte videre, efter de værste spor fra rensdyrpåkørslen var blevet rengjorte, kunne det ikke gå hurtigt nok. Fra stationen spænede julemanden alt hvad remmer og tøj kunne holde, for at nå til sin gård før Ragnhild gjorde.

 

Da han trådte inden for døren mærkede han et slag i baghovedet og vågnede først, da han sad bagbundet i den mørke stald, kun oplyst af en enlig pære. Et stykke fra sig kunne han ane to skikkelser i mørket - en langnæset og en bastant; Alfred og Ragnhild.

 

”Alfred, hvordan kan du gøre det her?” udbrød julemanden indigneret. ”Efter alt hvad jeg har gjort for dig!”. Alfred grinede ondskabsfuldt (han havde øvet sig på hele kaneturen til Grønland, og mente nu selv, at han havde opnået den rette skurkelyd). ”Jeg skylder ikke dig noget som helst” sagde han. ”Jeg tog kun et job hos dig for at få muligheden for at gøre en ende på dit virke som kapitalist, som undertrykker af de svage arbejdende nisser i Østgrønland og som én, der aldrig vil give magt til proletariatet!” (Alfred havde som barn været på biblioteket for at låne en tegneserie af Carl Barks, men bibliotekaren havde hørt forkert, og i stedet stukket han en anden bog af en forfatter med næsten samme navn, og denne bog var blevet grundlag for hele Alfreds virke som fagforeningsmand).

 

”I morgen kl. 12.00 antænder vi Bahamasbomben” smilede Ragnhild ondskabsfuldt ”Så jeg synes, du skal sidde her og overveje, hvordan de små børn mon vil reagere, når vi fortæller dem, at julemanden har saboteret julen og sprængt sig selv og alle sine medarbejdere i luften – undtagen Alfred og jeg, der prøvede at standse dig, men ikke nåede det! Vi må hellere øve os i at lægge ansigtet i forurettede folder, ikke fætter?”. ”Fætter?!” udbrød julemanden overrasket! ”Ja" sagde Ragnhild. ”Fætter Alfred og jeg dansede for på danseskolen som børn, og det var der, vi fandt ud af, at vi burde fortsætte vores parløb.”. ”Jamen, så er I jo i familie!” udbrød julemanden (med reference til en middelmådig tv-serie med påklistrede rammehistorier og lidet opfindsomme replikker).

 

”Men Ragnhild, hvorfor forråder du mig?” spurgte julemanden, da Ragnhild og Alfred var på vej ud af stalden. ”Det er da enkelt” svarede Ragnhild. ”Dengang, du ansatte mig, sagde du, at du valgte mig fordi jeg var juleagtig; bred, rund og folkelig. Det er det værste, nogen mand har sagt til mig, og det har jeg aldrig tilgivet dig! – og i øvrigt skal du ikke regne med, at Rudolf kommer og redder dig, for han har fået et tog i hovedet!”. Alfred og Ragnhild grinede ondskabsfuldt og overlod julemanden til mørket, skyldfølelsen og angsten for den følgende dag …..