Julekoden - 22. afs.

I julemandens gård på Grønland havde Alfred haft travlt. Straks efter at han og den bortførte Ingrid ankom, havde Alfred sneget sig ind på alle værkstedsnisserne og aktiveret gaveværkstedets alarmsystem. Et system med en kode, Alfred kendte, fordi han jo havde fungeret som ansvarlig for værkstedet. Alfred havde tastet koen 598 på et kontrolpanel i værkstedet, og straks begyndte en rød lampe at blinke og en høj hyletone satte i gang. Ned fra loftet faldt et stort bur, som egentlig var beregnet til ubudne gæster, men som havde indfanget samtlige værkstedsnisser. Desuden havde Alfred indespærret julemandens rensdyr, efter de havde fløjet ham selv, Ingrid og kanen til bestemmelsesstedet, og i det hele taget følte Alfred sig både ondskabsfuld og yderst snedig.

 

 

”Nu venter vi bare på, at julemanden kommer for at redde dig” sagde Alfred til Ingrid, mens han klippede toppen af et juletræ med en hækkesaks (utroligt hvad der opbevares af ragelse i sådan et værksted!). Ingrid så mistroisk på ham og holdt godt fast på sit grønne puslespil. ”Jeg tror virkelig, du trænger til, hjælp” sagde hun. ”Har du tænkt over, at der jo findes en mulig årsagsforklaring til, hvorfor du opfører dig sådan? Måske er du blevet svigtet som barn, måske er du blevet mobbet eller måske er det mindreværd og midtvejskrise forårsaget af, at alle andre i din alder har en topstilling!” (som datter af en overlæge og en nipsindkøbende husmor, havde Ingrid langt hen ad vejen været overladt til sig selv, og havde blandt andet slået tiden ihjel med ”Psykologi - håndbog til husbehov”)

 

”Du skal overhovedet ikke psykoanalysere mig” hvæsede Alfred. ”Det er mig, der er ond og grusom, mig der har magten og dig, der skal være bange for mig. Du er bare et barn! Barn, barn barn! – og når Ragnhild dukker op med den bombe, hun har fået lavet på Bahamas (en lokal barejer havde oprindelig udviklet en drik ved navn ”Bahamasbomben”, og da han sidenhen fik en faible for krudt, havde han følt for en kombination af de to), så er det slut med julemand, slut med gaver, slut med jul og slut med dig!!”. Ingrid, der ved sidste skole-hjemsamtale havde fortalt sin matematiklærer – en lidet empatisk type med både sejlbåd og søforklaringer - at hun ikke var bange for perfide mænd med et urealistisk selvbillede, rullede med øjnene – Alfred lod som om, han ikke så det!  

 

Mens Alfred sad og gned sig i hænderne ved tanken om den triumf, han ville fejre i 3N, når verdens ondeste kapitalist – julemanden – var udslettet, begyndte Ingrid at overveje, hvordan den onde plan kunne afværges. Hun havde, sammen med sin mor, set tv-serien ”Matador”, og særligt været imponeret af Maude-karakteren, som hendes mor havde kaldt for ”heltinden i historien!”. Nu var det Ingrids tur, og mens Alfred gned sig i hænderne - lykkeligt uvidende om graden af karakterstyrke hos det barn, han havde bortført – sneg Ingrid sig ud i julemandens stald! I første omgang for at se, om der skulle holde en grisebil!