Julekoden - 18. afs.

Hele dagen gik julemanden rundt og trallede. Efter den hyggelige aften i selskab med Jytte, havde han fået troen på, at det hele nok skulle ordne sig. Tallene på puslespilsbrikkerne kørte stadig rundt mellem hinanden, men Ingrid forsikrede, at de, dagen efter, ville danne den trecifrede kode, julemanden skulle bruge.

 

Det blev hen ad aften, og Ingrid blev lagt i seng. Julemanden, Alfred og Rudolf stod og så på den lille nissepige, der kort efter sov sødt. ”Jeg sidder vagt ved sengen i nat” sagde julemanden. ”Ingrid og puslespillet er så vigtige for os, at der ikke må ske noget i nattens løb. Alfred vred sine hænder, som han plejede, og foreslog, at han kunne sidde vagt, men det ville julemanden ikke høre tale om. Alfred forklarede insisterende, hvor meget energi, julemanden ville få brug for, når han dagen efter skulle tilbage til Grønland for at startet gaveværkstedet op; det var vigtigt, han fik sin søvn.

 

 

Julemanden kunne godt se, at Alfred havde en pointe og vendte sig derfor mod Rudolf: ”Så må du holde vagt, Rudolf!” sagde han. ”Alfred og jeg får travlt i morgen, så i nat er det dit ansvar at holde dig vågen og sørge for, at der ikke sker noget med hverken Ingrid eller puslespillet.”. Rudolf smilede stolt over, at den ære var tilfaldet ham. Julemanden kløede Rudolf lidt bag øret og gik i seng. Alfred gik også sin vej, men kom et øjeblik efter tilbage med en skål indeholdende en rest af Jyttes kyllingeret fra dagen i forvejen. Når Rudolf skulle holde sig vågen, måtte han jo have lidt at styrke sig på, mente Alfred.

 

Alfred gik og Rudolf tømte skålen. Derpå sad han et øjeblik og smilede selvtilfredst, inden han faldt i søvn og gik i gulvet med et brag!