Julekoden - 21. afs.

Julemanden sad nu i toget på vej til Grønland. Ved siden af ham havde en bredbovet og garderhøj madam i solbriller og storblomstrede sommerklæder møjsommeligt mast sig ned. Julemanden syntes, han havde set hede før, men huskede ikke hvorfra... 

 

Lidt efter kom en Sne-S-B stewardesse med sin salgsvogn, og julemanden blev ikke så lidt klogere af det, der nu skete: Den bredbovede udbrød: ”Lydia!! Hvor er verden dog lille. Tænkt at du er på arbejde i dag. Så er der da én fra vores familie, der har forbarmet sig og bidrager til samfundet”. Den salgsvognskubbende, der åbenbart lød navnet, Lydia, studsede et øjeblik, som om hun ikke genkendte den bredbovede. Denne forklarede sig dog hurtigt, idet hun tog solbrillerne af: ”Jamen det er jo mig, Ragnhild”. Det gibbede i julemanden, da han kendte sin sekretær! Lydia genkendte sin søster, og snakken gik lystigt mellem de to. Julemanden skjulte sig diskret bag et ”Ud og Sne”-blad. Han havde på fornemmelsen, der var noget uldent på færde.

 ”Og tænk dig engang” sagde Ragnhild fortroligt- efter Lydia havde skænket hende en farvestrålende drink uden beregning- ”Julemanden har ikke gennemskuet noget som helst. Alfred og jeg har kunnet planlægge det hele stille og roligt, og siden jeg futtede afsted til Bahamas med koden til computeren, helt som aftalt, har Alfred bare ventet på det rette øjeblik til at få skovlen under julemanden, og nu er tiden kommet. Derfor hastede jeg hjem fra Bahamas, for at hjælpe ham til at få udslettet julen for altid. Jeg har en lille gave med hjem til julemanden, forstår du…..”

 

Julemanden gispede. Han havde aldrig brudt sig om Ragnhild, men at hun ligefrem stod i ledtog med Alfred… at hun ligefrem havde fingeret en sygemelding i afsnit 1, for på den måde at ramme ham. Han skulle beherske sig for ikke at springe i luften, men gemte sig fortsat bag ”Ud og Sne”, og Ragnhild havde så travlt med at indvie Lydia i sin plan, at hun slet ikke ænsede ham.

 

”Jamen hvis der ikke er nogen jul, så mister du jo dit job!” konstaterede Lydia. ”Det er jo hele ideen, Lydia!” svarede Ragnhild ”Når julen, julemanden, gaveværkstedet og det hele er fortid, får jeg udbetalt en kæmpe erstatning fra 3N – åh den søde Alfred – og så kan jeg leve i ro og fred på Bahamas til mine dages ende”. ”Jamen hvad er det for en gave, du har med til julemanden?” spurgte Lydia.

 

Ragnhild skulle lige til at svare, da alt blev sort i kupeen, toget bremsede hårdt op og Lydias serveringsvogn fløj gennem midtergangen.  Julemanden fandt pludselig sig selv liggende på gulvet med en sandwich med rejesalat og kapers i den ene hånd. Lyset vendte til og julemanden skyndte sig at tage plads på et sæde i sikker afstand fra Ragnhild, så hun ikke skulle opdage ham.

 

En stemme lød i højtaleren: ”På grund af rensdyrpåkørsel, bliver toget her forsinket på ubestemt tid.”, og julemanden fik bange anelser om, at han først ville nå frem til Grønland i afsnit 23!