Julekoden - 15. afs.

Næste morgen vågnede julemanden, Alfred og Rudolf op i et gæsteværelse i huset, hvor Ingrid boede med sin familie. Ud over Ingrid selv, talte familien også hendes storebror, Hubertus, og hendes mor, Jytte. Jytte var en kurvet nissefrue i sin bedste alder. Hun var skilt fra børnenes far - en overlæge med eget privathospital, der var rendt med sin sekretær - hvorfor Jytte nu indkasserede et klækkeligt månedligt beløb for svie og smerte. Siden den tid havde hun haft forbindelse med en ostefabrikant, men da han ofte var rejsende, primært i skimmelost, var Jytte blevet muggen (endnu mere end osten) og havde også droppet den forbindelse.

 

Nu havde hun i stedet kastet sin kærlighed på indretningen af det byhus, hun havde købt for overlægens kompensationsbeløb. Hubertus, der var en langhåret teenager, som helst sad bag en computer og drømte om, at der ikke var nogen, der bad ham tage stillig til, hvad han ville med sit liv, måtte flere gange om dagen sjoske ud i stuen, når hans mor stolt fremviste ny minimalistisk nips i de samme støvede pastelfarver som altid.

 

Ud over disse små særheder var Jytte så god som dagen var lang og hendes små laster – så som en vældig glæde ved rosévin – anså hun selv som primært charmerende.

 

 

 Familien tog godt imod de tre gæster, som følte sig helt hjemme. Julemanden fik et fodbad, Alfred fik en kop te med honning og Rudolf indtog hundekurven foran brændeovnen (familiens hund, Helmer, havde overlægen taget med sig, hvorfor der nu var en ledig plads.)

 

Sidst på dagen fortalte julemanden, hvad hans problem var, og familien lyttede interesseret. Ingrid fik julelys i øjnene (denne gang dog kun i overført betydning. Sidste år havde familien haft et kedeligt uheld forårsaget af en onkel, der var middelmådig elektriker, men alting bliver jo glemt med tiden) og hun sprang op for at hente et stort grønt puslespil, hun havde på sit værelse. ”Der har du løsningen på dit problem, julemand” sagde hun glædesstrålende og fremviste ni puslespilsbrikker. Julemanden var ivrig efter at høre, hvad hun mente, men Jytte mindede om, at det var Ingrids sengetid, så de måtte vente med at lege med puslespil til dagen efter.

 

 

”Pokkers” tænkte julemanden, og hele natten sov han ikke af bare spænding efter at høre, hvad han kunne bruge et grønt puslespil til …..