Julekoden - 12. afs.

Kanen holdt stille. Julemanden, Rudolf og Alfred havde nydt turen ned fra bjerget (om end Alfred, for en kort bemærkning, igen havde måttet hænge ud over kanekanten). Julemanden hoppede elegant ned i sneen med den bærbare computer under armen og gik syngende et lille stykke væk fra kanen. De to andre fulgte efter ham. Julemanden tændte for computeren og en monoton kvindestemme lød: ”Velkommen til julens pc. Her kan du redigere alt, hvad der vedrører ønskesedler, gaveproduktion og ruteplanlægning. Indtast den 3-cifrede adgangskode. Afslut med firkant.”. Julemanden skulle lige til at taste, da han kom til at se på Rudolf, der lavede store bedende øjne. ”Vil du gerne indtaste koden?” spurgte julemanden. Rudolf nikkede spagt med hoved teatralsk bøjet og øjnene påtaget slået ned (- i rensdyrskolen havde han i sin tid spillet ”Hamlet” – en tragedie baseret på ge-virkelige hændelser, og visse af manererne mestrede han endnu). Julemanden mumlede noget bistert og stak Rudolf computeren.

 

Rudolf lyste op i et selvtilfredst smil, og tastede koden 574 ind på computeren. Der var stille et øjeblik, men så begyndte computeren at bippe – ligesom en bombe, der venter på at springe i luften. Alfred og julemanden nåede præcis at kaste sig i dækning bag en snedrive, mens Rudolf blev siddende med sit selvtilfredse fjæs. Pludselig fossede myriader af sort røg ud af computeren og omsluttede det kære rensdyr, så der kun var hans silhuet at se – som for den sags skyld også var selvtilfreds. Da røgen havde lagt sig og julemanden og Alfred havde hostet færdig, lød den monotone kvindestemme igen fra computeren: ”Forkert kode. Et forsøg tilbage. Ha’ en fortsat god dag.” – og skærmen blev sort. Julemanden stampede hysterisk i jorden og nedkaldte alverdens eder og forbandelser over hovedet på Rudolf, skønt det jo var ham selv, der havde regnet sig frem til koden. Alfred begyndte i afmagt at afsynge 3. vers af ”En nisse er en arbejdsmand”, men julemanden bad ham holde op – desperationen måtte dog ikke antage så outrerede former.

 

 Julemanden bad Alfred gå med ind til Huebæk, hvor de dels skulle hente rensdyrene og dels finde et posthus. Julemanden ville sende et brev til værkstedsnisserne på Grønland om, hvor skidt det stod til, og han ville fortælle dem, at de ikke skulle forvente nogen jul i år. ”Rudolf, du venter på os her ved kanen, og du rører dig ikke ud af flækken! Forstået!?” råbte julemanden over skulderen, mens han og Alfred travede af sted.

Rudolf så stadig selvtilfreds ud. Han havde ikke helt forstået, hvad der var sket. Computerens røg havde blot fremkaldt et minde om, hvordan hans tante, en hjort af ubestemmelig herkomst, engang havde brændt et hold småkager på. Anekdoten gjorde imidlertid Rudolf forfærdelig sulten, og da han pludselig følte, at han kunne lugte noget spiseligt i nærheden, luntede han afsted efter lugten. Rensdyrs lugtesans er nemlig meget veludviklet – i modsætning til deres korttidshukommelse …