Julekoden - 16.afs.

Da de tre venner vågnede næste morgen, strøg de ind på Ingrids værelse. ”Nå, der er I endelig” sagde den lille nissepige og lagde sit grønne puslespil frem. Julemanden dristede sig til at spørge, hvad hun havde ment, da hun sagde, at hun havde løsningen på hans problem.

 

Ingrid fortalte, at hendes far – overlægen – havde haft en oldemor, der var halv sigøjner og havde syslet med magi i sin fritid. Overlægens oldefar havde været underkendt overlærer i matematik og sløjd (og på baggrund heraf hyppigt – og primært til egen moro – affyret den replik, at det stod "sløjd" til med hans arbejdsliv), og ved fælles hjælp havde Ingrids tipoldeforældre konstrueret et magisk puslespil, som kunne blotlægge alle talkombinationer, man kunne tænke sig. Gennem hele familien var dette puslespil gået i arv. Ingrids farmor, der havde været oversygeplejerske, havde brugt det til at udregne, det maximale antal minutter, hun kunne holde kaffepause hver dag uden at få klager, hendes far – den underlødige overlæge – havde brugt det til at skaffe sig koderne til patienternes kreditkort, og da han skred fra familien, havde han efterladt puslespillet til Ingrid, (mens hendes mor havde fået en kold skulder - ikke engang pakket ind!).

 

Julemanden lyste op, tog computeren frem og bad Ingrid om at fremskaffe koden, som Ragnhild havde glemt. ”Det kan jeg snildt” sagde Ingrid ”men det tager tre dage for puslespillet om at forme en kode. Det vil sige, at jeg først har en kode til dig d. 19 december. Men se nu bare her!”.

 

De tre venner stirrede på det grønne puslespil med de mange tal, og da Ingrid pænt havde sagt til puslespillet, hvad hun gerne ville have, begyndte tallene at køre rundt fra brik til brik. Dele sig og samle sig igennem. Lægge sig sammen og lade sig trække fra igen. Det var til at blive helt rundtosset af at se på.

 

Ingrid bad dem lade puslespillet være et par dage,og så bare hygge sig imens de ventede. Alfred forlod som den sidste Ingrids værelse og vred sine hænder nervøst …. Lidt senere på dagen spurgte han, om han måtte låne familiens telefon. Han havde pludselig fået lyst til at ringe og sige glædelig jul til en fjern slægtning, - som pt ferierede på Bahamas….