Julekoden - 11.afs.

Rensdyr tilhører en orden, man kan kalde for hovdyr. Dette fremgik tydeligt hos de rensdyr, der trak julemandens kane. Mens Rudolf, julemanden og Alfred havde været på eventyr hos tandfeen, troldene og pindsvinet med de grønne smækbukser, havde rensdyrene, der stod ved kanen og ventede, pludselig set på hinanden og sagt ”Hov hov!”- og det med god grund! Hvorfor skulle de have den sure tjans med at trække kanen, når Rudolf altid sad og tronede på bagsædet? Det kunne ikke være meningen, og skønt deres loyalitet over for julemanden var intakt, tog rensdyrene et selvvalgt pusterum; de havde revet sig løs af seletøjet og var, som kåde forårskalve, løbet ned ad den snedækkede bjergside og stod nu og så snedige ud på ved rådhuset på torvet, hvor dyrevennen Borgmester-Birger trakterede dem med rådhuspandekager.

 

Alt dette kunne de tre venner på bjerget se, da det blev lyst. De havde sovet i kanen, under rensdyrenes fravær, og nu bad julemanden Rudolf om at lade sig spænde for, så de kunne komme ned fra bjerget igen. Rudolf vendte sig teatralsk snøftende bort og var hverken til at hugge eller stikke i. Her havde han realiseret sig selv, skrevet en biografi, og barslede med både et foredrag og en kogebog. Han ville under ingen omstændigheder nedlade sig til at være trækdyr. Alfred vred sine hænder mens julemanden gjorde kort proces og tog plads i kanen (hvor Rudolf allerede sad og genlæste de bedste kapitler fra den pistaciegrønne i hardbackformat). Alfred gav kanen et skub, på julemandens opfordring, og fik så ellers travlt med at komme om bord og holde på huen, da kanen fræsede ned ad bjergsiden.         

 Mens kanen susede af sted prøvede julemanden at regne sig frem til, hvilken kode, de kunne få ud af de tal, de havde fået på deres tre besøg: Tandfeen havde sagt 5, pindsvinet havde sagt 17214 og troldene….? Rudolf rakte julemanden blokken med terapeutnotater, hvor han havde skrevet de tal ned, som troldene havde nævnt: ”17 års bryllupsdag”, ”5 skældsord dagligt” og ”8 årlige frisørbesøg uden nogen komplimenter til følge”.

 Julemanden forsøgte at regne: Troldenes 17+5+8 gav 30. 30 delt med tandfeens 5 var 6. 6+ pindsvinets 17214 var 17220, som igen delt med troldenes 30 gav 574. (Julemanden havde i sin tid overvejet, at blive bankmand, men var allergisk over for støv og følte at det eneste, der skulle være nålestribet var en pyjamas.) ”574!” råbte julemanden glad, mens kanen susede afsted ”Den er hjemme!”.

 
(Hvad julemanden i øvrigt opbevarede i den lille grønne pose, han holdt i hånden, skulle vi siden høre mere om…)