Julekoden - 17. afs.

Julemanden vågnede om eftermiddagen, efter at have snuppet sig en lur, og fandt det minimalistiske byhus ganske tomt. Han søgte på alle etager, men hverken Ingrid, Jytte, Hubertus, Rudolf eller Alfred var at se. Pludselig fornemmede julemanden dog en duft fra køkkenet; det viste sig, at Jytte havde sendt Ingrid og Hubertus i biografen med Rudolf og Alfred for at se den nye lune folkekomedie ”Nisse på kanekanten”, og at hun nu var gået i gang med at kokkerere.

 

Da julemanden trådte ind i køkkenet, tilbød Jytte ham således et glas rødvin og spurgte, om han var sulten. Jo – det var han da egentlig blevet, men hvorfor skulle de være helt alene? Jytte forklarede, at hun sådan trængte til en børnefri aften, og siden hun brød med ostefabrikanten, havde hun heller ikke haft lejlighed til at lave sin signaturret; kyllingefilet på cremet porrebund (en opskrift, Jytte i tidernes morgen havde hugget fra et velanskrevet dameblad, men behændigt påstod, hun selv var ophavskvinde til, og som hun nu skamløst delte ud til venner og bekendte.) Desuden havde hun lavet en skøn tiramisu, og julemanden spiste lystfyldt. Han bemærkede slet ikke, at Jytte dæmpede lyset og satte sit yndlingsband ”Julejunkies” på anlægget.

 

Her kunne man få den ide, at Jytte var ude på noget, men det skal retfærdigvis siges, at der kun var tale om en hjertelig alenemors romantiske længsel om en hyggelig aften i stearinlysets skær med en interesseret mand over for sig. (Jo bevares – Jytte var vel ude på noget)

 

 

Julemanden nød det gode selskab og vinen. Han fortalte levende og åndfuldt om livet som julemand i alle dets afskygninger. Han nød den kvindelige opmærksomhed (som han ikke havde fået siden tante Irene, med blå tænder og blege forudsætninger, havde holdt tale til hans konfirmation – og det var jo immervæk mange år siden).

 

Da julemanden galant havde hjulpet med opvasken, sagt godnat til Jytte og var krøbet i seng på gæsteværelset, lå han længe og tænkte. Måske blev det en helt god december måned alligevel, måske fandt han trods alt koden til Ragnhilds computer, og måske ville Jytte endda komme og besøge ham på Grønland sidenhen. Det hele virkede pludselig lovende, tænkte han.

 

Rudolf og Alfred lå allerede i gæsteværelset og snorkede. De var, sammen med børnene, kommet hjem fra biografen tidligere på aftenen, men Ingrid, som havde tilskyndet sin mor til at lave en hyggelig aften for sig selv og julemanden, havde insisteret på, at Alfred og Rudolf ikke forstyrrede dem. Ingrid smilede, da hun så sin mor og julemanden sidde i køkkenet. En julemand i familien var da bedre end både overlæge og ostefabrikant. (Hubertus syntes primært, det var åndsvagt, men øjnede dog chancen for, at julemanden, hvis han kom ind i familien, ville være den perfekte leverandør af en ny computer…)