"Eventyr fortalt for rensdyr" - 16. afs.

Dragen Hilbert havde altid ønsket sig at være med i et eventyr af H.C. Andersen - altså et kunsteventyr. Desværre var gamle H.C. ikke den store tilhænger af drager, så alt imens det vrimlede med svaner, ællinger, rensdyr, duer og andre dyr, var der åbenbart ikke plads til ham. Hilbert havde i mange år følt sig misforstået og overset, og bedst som han nu fortalte Rudolf om alt det væmmelige, der var ham vederfaret, tænkte Rudolf på, at det vist ikke var alle i Eventyrland, der havde det lige sjovt. Nu lå Hilbert på gulvet og viftede med en eksotisk drink og en smøg, mens han hylede op om verdens uretfærdighed. Det var egentlig ret ynkeligt for en stor drage at opføre sig på den måde, tænkte Rudolf. Ikke fordi, der var noget galt med at sige, hvordan man tænkte og følte, men man kunne jo prøve at løse sine problemer selv, inden man skabte sig. Hilbert, der havde eksistenskrise over kun at forekomme i middelmådige folkeeventyr skrevet af et par grimme brødre, spurgte Rudolf, om han dog ikke kunne hjælpe på en eller anden måde. “Jeg mangler simpelthen en mening med livet” sagde Hilbert. “Det gør jeg også” sagde Rudolf “men det kan umuligt være konstruktivt at være så selvmedlidende og ynkelig som du er. Du er en stor og stærk drage, og her ligger du og ynker bruger slet ikke dit potentiale. Nej det er da meget muligt, at du ikke kom med i et kunsteventyr, men så må du jo glæde dig over, at du får lov at bruge dine strålende kompetencer i folkeeventyrerne. Nogen gange tror man, man skal til Kreta, og så ender man i stedet i Glyngøre og det kan også være rigtig fint og udmærket - det er bare noget andet! Hvis man bruger sine evner der, hvor man er, så spilder man ikke sit talent! Husk på det! Så tag dig sammen og gør en forskel - og hvis du så vil have mig undskyldt, så har jeg en jul, jeg skal redde, for måske er meningen med livet ikke at gøre noget for sig selv, men rent faktisk at gøre noget for andre!” og med de ord drejede Rudolf om på hælen og lod Hilbert sidde tilbage i ensomhed. Hilbert pustede lidt røg ud gennem næseborene; der var ingen, der skulle kalde ham for ynkelig - det skulle Rudolf få betalt…….