"Eventyr fortalt for rensdyr" - 2. afs.

Rudolf havde aldrig skammet sig over noget i sit liv. Han havde aldrig fundet det nødvendigt, og folks småtskårne fordomme var altid prallet af på ham (selvom både fordums folkeskolelærere og skolekammerater havde ment, at der nu nok kunne være en grund til at skamme sig; Rudolf vidste ingenting om sport, havde altid haft svært ved tal, foretrak eventyr frem for actionfilm og var som barn typen, der snakkede bedre med de voksne end med sine jævnaldrende - jo, der var skam blevet hvisket i krogene om hans særheder!). Nu følte Rudolf imidlertid hvordan skammen skyllede ind over ham, som var han en karakter i en udvalgt norsk ungdomsserie; var han helt forkert på den? Var hans liv forfejlet? Fandtes der mon en mening - og hvorfor var ”Downton Abbey” egentlig blevet fjernet fra Netflix? Det var næsten for meget af det gode. Sørgmodig og forfrossen gik Rudolf gennem sneen, da der pludselig sad en lille kat foran ham. "Hvad hænger du med mulen for?" spurgte den. "Jeg har eksistentiel krise" svarede Rudolf "Og det er ikke noget, man bliver i godt humør af". "Nå ikke andet", sagde katten, der hed Charles og var koksgrå. "Hvis jeg må give dig et råd" sagde katten "så lad være med at tænke så meget. Se på mig; jeg er netop stukket af fra min nye ejer, for hun og jeg swingede simpelthen ikke sammen. Så dårlig kemi siger jeg dig. Nu strejfer jeg bare lidt omkring, men jeg bliver da ikke deprimeret af den grund! - næ nej! Verden er et supermarked, og nogle gange må man jo søge lidt efter de fordelagtige tilbud.". Rudolf nikkede, mens han inden i tænkte, at det sandelig var en meget ordrig kat, han havde mødt - og at han ikke helt fangede metaforen med supermarkedet; var verden så også snusket, alt for trang og med bestemt åbningstider? "Hvad skal jeg gøre for at blive glad?". spurgte Rudolf. "Stop nu med det der glad-halløj! Det er en illusion, man bliver skuffet af" sagde katten "Men når vi mødes igen, så fortæl mig lige, om du fandt en mening!". Med de ord spankulerede Charles den koksgrå videre, og Rudolf stod alene tilbage. "Den kat var sandelig ordrig" tænkte han for anden gang.