"Eventyr fortalt for rensdyr" - 8. afs.

Rudolf og tandfeen kørte ind i en smuk by, hvor folk gik elegant klædt i dragter, der så ud som stammede de fra et kostumedrama om 1700-tallet (Rudolf sendte her en tanke tilbage til spillefilmen ”En kongelig affære”, som med sit imponerende udvalg af anakronismer havde givet ham den opfattelse, at 1700 tallet havde været rigt på både tyske livlæger, der grangiveligt lignede Fischer fra ”Rejseholdet” og talte et karl-smart dansk helt uden accent og på engelskfødte danske dronninger, der af uransagelige årsager talte svensk – jo, 1700 tallet havde åbenbart været rigt på mangt og meget). På byens torv vinkede borgerne venligt til det sære syn af rensdyr og fe i den røde sportsvogn; i eventyrernes verden kunne man jo vente lidt af hvert, og om det var en drage, en kæmpe, en fortryllet prins eller et rensdyr, der mest af alt mindede om en trivelig påskehare, kunne jo være det samme.

På den lokale kro stod en yngre bartender ved navn Kenneth, og tog imod dem. Tandfeen, der i sine unge dage havde været lidt af en festabe, bestilte en eksotisk drink, mens Rudolf, der jo var chaufføren, tog til takke med et glas apollinaris. Bartenderen Kenneth blev noget bleg, da feen bad og at få en særlig frugt i sin drink, som hun havde stiftet bekendtskab med på en rejse til Israel, og han hev en pose med frosne tropiske frugter frem og spurgte, om det ikke kunne bruges. Tandfeen, der ikke var meget for hverken populærkultur eller færdigretter fra frost, så lidt skeptisk ud, men Rudolf sagde ja tak på hendes vegne. Bartenderen Kenneth, som egentlig hed Frederik men syntes, at ”Kenneth” var mere street, underholdt dem: ”I sidste uge var der én dame, der var ved at blive kvalt i en frossen kiwi. Det var helt vildt nøjeren! Kan du tåle kiwi?” Jo, det mente feen jo nok, hun kunne. Så længe, hun kunne undgå cheeseburgere og drikkelse fra Baresso, var der ingen is på koen. Kenneth gik for at lave hendes drink, og Rudolf sukkede. Han vidste ikke, hvor de skulle søge efter meningen med livet. Kenneth blandede sig igen: ”Altså nu er det ikke for at blande mig”, sagde han – af uvisse grunde på københavnsk – ”men prøv at køre op på slottet. Vores prinsesse er mega klog og ved virkelig meget. Hun kan helt sikkert svare på det. Desværre sover hun altid vildt dårligt, og er derfor meget træt, så pas på ikke at fornærme hende – hun er lidt opsætsig”. Tandfeen og Rudolf bestemte sig for at tage op på slottet næste dag, og hele aftenen hyggede de sig i kroen, hvor tandfeen flirtede med bartenderen Kenneth, som Rudolf mildest talt synes var lidt anstrengende. Så interessant var man vel heller ikke, bare fordi man kunne diske op med tropiske frugter fra frost!