"Eventyr fortalt for rensdyr" - 21. afs.

Havbiologen Kamilla havde egentlig altid følt, hun var havnet på den forkerte hylde – så meget sjov var der jo heller ikke ved at analysere tangplanter år ind og år ud. Derfor havde hun kraftigt overvejet muligheden for at skifte karrierespor og begynde som krimiforfatter eller som skuespiller på Broadway, idet hun holdt meget af at gå i teatret i sin sparsomme fritid. Da Broadway ikke svarede tilbage på hendes opkald – og da den eneste bogtitel, hun kunne komme på, var ”Stjernedrys på en onsdag”, der måske ikke ligefrem oser af kriminalroman - måtte også den mulighed skrinlægges. (Enkelte havde sagt, hun burde blive standupkomiker, men disse personer havde åbenbart ikke forstået, at Kamillas ironiske kommentarer ikke var morsomt ment – de var som de var; bare ment!). Rudolf studsede noget over den i lyserødt klædte biolog, der pt stod i sine gummestøver, som var sunket et godt stykke ned i sneen. Ved siden af hende lå et kort over Grønland, som hun forsøgte at orientere sig efter i jagten på den ultimative tøsne. Kamilla fortalte, at hun ikke længere gad være havbiolog, da hun hadede vandede vittigheder, så i stedet var hun avanceret til snebiolog med speciale i tøsne. Rudolf måbede; sikken et intellekt! Rudolf – der ikke vidste sine levende råd, og derfor heller end gerne ville have et fra en fremmed, spurgte Kamilla, hvad hun syntes, man skulle gøre, når nogen havde fanget ens Tandfe. ”Jeg skal lige vide én ting” spurgte snebiologen skarpt ”Har den tandfe været med i ”Vild med dans”?”. Nej det mente Rudolf ikke – hun var, så vidt han viste, ikke meget for populærkultur. ”Åh det var godt” sagde Kamilla og åndede lettet op. ”Jeg hader folk, der placerer sig selv i centrum. - næsten lige så meget som jeg hader tv. Jeg vil hellere save mit ben af og lade Anders Samuelsen bruge det som kløpind midt i liberal alliances gruppeværelse ved fuldmåne, end jeg vil se ”Vild med dans” endsige ”Den store bagedyst”. (Rudolf undrede sig lidt over, at en naturvidenskaber kunne blive så passioneret omkring andet end tal og ledninger der skulle kobles med hinanden, men man havde jo lov at blive glædeligt overrasket). ”Man kalder mig ”Den listige havbiolog” – fordi jeg altid sneg mig ind på de andre og gav dem en Olfert til vores fredagscafeer på universitetet” sagde Kamilla stolt. ”Alle biologer skal være lidt listige”. Rudolf undlod at påpege, at hun stod i sne til læggene, men spurgte, om hun ville hjælpe ham med at frelse julen, som var i fare pga. en bitter heks og en drage, der tydeligvis ikke var blevet værdsat som barn, og derfor kun var ude på at straffe andre – som en projektion. ”Følelser går jeg ikke så meget op i” svarede Kamilla ”Eller jul for den sags skyld. Men hvis jeg kan få lov at være listig, vil jeg gerne hjælpe. ”. Rudolf blev glad og hjalp hende op af sneen. Mens de gik komplimenterede Rudolf hendes meget lyserøde biologjakke. ”Jeg ved ikke noget om tøj” sagde Kamilla. ”Det er min mand, der køber det til mig.”. Rudolf nikkede, mens han studsede over Kamillas ord; Biologer var da vist noget for sig….