"Eventyr fortalt for rensdyr" - 24.afs.

Rudolf bar nænsomt Tandfeen i armene, mens Kamilla brugte sit kort over Island til at prøve at finde vejen til Julemandens slot (”Sne er jo sne, uanset hvor den ligger” som hun sagde.). Rudolf så på den livløse lille Tandfe og tænkte på, hvor dum han havde været, fordi han ikke tidligere havde set, at hun havde ret i det, hun sagde om, at han måske nok var lidt for optaget af sig selv. Hvis bare hun ville vågne igen, ville han sige det! Pludselig stod de ved Julemandens slot. ”Ja, biologer kan noget med kort” sagde Kamilla snedigt. Ved siden af slottet lå der en Mc-Donalds restaurant, og da både Rudolf og Kamilla trængte til at stille sulten, inden de skulle redde julen – og muligvis andre småprojekter) gik de ind og købte hver sin menu. Kamilla skævede til Rudolfs bakke, der nærmest var ved at svømme over, men som han forklarede, var det kun hjørner, der fedede, hvorfor en burger aldrig kan være farlig. (Kamilla – der også havde taget nogle suppleringskurser i differentialregning – syntes det lød som en regel lavet af en humoristisk naturgeograf). Rudolf holdt sin burger hen under næsen på den livløse Tandfe i den tro, at hun måske kunne lokkes til at vågne, da alle jo elsker usundheder. Han havde ret i, at det ville have en effekt, for Tandfeen slog øjnene op og så på ham med et oprevet udtryk i øjnene: ”Fjern det populærkulturelle gift fra mit åsyn” vrælede hun, og råbte til den nærmeste medarbejder, om hun dog ikke kunne få serveret et økologisk stenovnsbagt tyrkisk fladbrød drysset med stødt ingefær, som nogen havde købt hos en blind købmand i en baggård i Bagdad - bare for at gøre det lidt simpelt. ”Du lever” råbte Rudolf. ”Ja. Jeg må krammes på” sagde Tandfeen og fik et meget stort knus af det glade rensdyr, som undskyldte, at han ikke havde lyttet til det, hun havde sagt gennem hele december. ”Åh, man er vel altid to om det” sagde Tandfeen og beklagede på sin side, at hun måske havde været lidt for streng. ”Nu mangler vi bare en enkelt lille detalje – julen” sagde Kamilla med et Pyrus-citat (selvom hun aldrig ville indrømme, hun havde et TV). Pludselig stod bartenderen Kenneth ved siden af dem i sin fjollede Mc-Donalds-medarbejderuniform. Han var blevet fyret fra baren i Eventyrland pga. episoden med kiwien, og havde nu søgt andre græsgange – eller nærmere isbjerge. ”Julemanden fik stress og er rejst til Bali for at rekreere sig. Nisserne har produceret gaver til alle, men hvem skal dog bringe dem ud?”. Kamilla, Tandfeen og Rudolf tænkte så det knagede, indtil Kamilla pludselig sagde: ”Det skal Rudolf!”. ”Ja” råbte Tandfeen. ”Du kender ruten som den eneste. Ind og find et julemandskostume”. ”Åh ja! Tænk på alle dem, der bliver glade. Det er ligesom en lykkelig slutning på et eventyr” udbrød Rudolf (med en så klichepræget replik, at man skule tro, den var lånt fra manuskriptet til ”1864”). Nu fik alle travlt. Rudolf fandt et julemandskostume, nisserne læssede gaverne i kanen, Kamilla og Tandfeen hoppede med om bord, og så fløj de tre venner afsted for at dele gaver ud til alle børn – og voksne – i hele verden. Rudolf havde også sørget for en lille hilsen til de to piger, der havde hjulpet ham med at redde julen – og blive lidt klogere; Tandfeen fik en cd med Danske Filmhits, som hun, noget syrligt, takkede for, mens Kamilla fik en billet til ”Batman -  the musical” (biologer har nemlig en ganske særlig smag udi kulturelle tilbud).  Da turen kom til Eventyrland, fløj kanen over bjørnenes hus, hvor Bjørnemor stod uden for og vinkede. Rudolf kastede en gave ned til hende (som indeholdt lidt samtidskunst til de alt for mange tomme vægge) og bjørnemor smilede ved sig selv; meningen med livet var måske bare, at man hele tiden blev lidt klogere. ”Alle skriver deres eget eventyr” udbrød H.C. Andersen - rørt over sin egen poetiske åre -, da kanen fløj over hans hoved, og pludselig fik han ideen til, hvad efterfølgeren til ”Eventyr fortalt for børn” skulle hedde; han satte sig fluks ned og begyndte at skrive ”Eventyr fortalt for rensdyr”.

Og sådan blev det alligevel jul - og hvad er så moralen; hvis svaret ikke findes i Eventyrland, så prøv på den nærmeste Mc-Donalds-restaurant!