Rudolf og statshemmeligheden - 14. dec.

Nu var det ikke fordi, Rudolf havde et særligt behov for at være midtpunkt. Bevares, det var da altid rart med lidt drypvis anerkendelse på en grå tirsdag – eller et vist antal fødselsdagshilsner på Facebook (og helst et antal, der slog antallet af hilsner fra året forinden) – men som sagt ikke noget presserende behov!

Imidlertid kunne Rudolf mærke en vis jalousi boble inden i sig, fordi både Comeback Kid og astronom-nissen syntes, Kamilla var så interessant. Det var jo nu engang hans julekalender og ham, der var hovedpersonen, men det var som om, Kamilla tiltrak sig al opmærksomheden – på trods af sin jyske underspillede facon og sine knastørre konstateringer af fakta – og det var som sagt ikke fordi, Rudolf havde et særligt behov for at være i centrum, men sol og vind skulle jo gerne fordeles lige. Nu sad Kamilla og solede sig i de andres opmærksomhed, mens alle fuldstændig havde glemt mysteriet om det forsvundne skema. De ville hellere høre om Kamillas passion for ninjafilm og højlands-ferier, og Rudolf følte sig mildest talt overset. (Her kunne man have gengivet en traumatisk episode fra hans elleve år i en privatskole, men nu skal man jo ikke overgøre alting! Alting bliver vand under broen, og psykologer kan jo fikse mangt og meget med årene.)

Dette tænkte Rudolf over, mens han gik og rodede rundt i bogkælderen på Randers Statsskole. Måske havde nogen gemt skema 2,0 her – evt. sammen med oversigten over, i hvilke lokaler, højtalerne faktisk virkede, hvilket var en statshemmelighed i sig selv – og derfor kiggede Rudolf godt efter på hylderne mellem Holberg, Ibsen, Helle Helle, Goethe, Oscar Wilde og Trips grundbog.

Pludselig faldt han over en stak gamle papirer i et hjørne. Rudolf tog dem ud og rynkede brynene. Det var fire skemaer; skema 2,1, skema 2,2, skema 2,3 og skema 2,4. Men hvorfor var de dog lagt dér? Rudolf kiggede endnu mere undrende, da han opdagede, at alle modulfelterne var streget over med slettelak. Hvad havde der mon stået? Samtidig bemærkede han, at alle disse skemaer lugtede noget hengemt og desuden temmelig mistænkeligt af laks ….

Var det mon Kamilla, der havde noget med det bortkomne skema 2,0 at gøre? Var der i det hele taget ikke også noget muggent ved denne lavbenede, tilsyneladende passionsforladte biolog og matematiker fra Fakse Ladeplads, der, trods sin egentlige drøm om at blive musicalstjerne, pludselig ville være nisse, og som tilbragte alle arbejdsdage i en grå sofa; ganske uden at rejse sig. Der var noget muggent ved det hele! Også i betragtning af, at så mange kunne synes, at en matematiker var interessant; det gik imod al sund logik, tænkte Rudolf (for når han skulle være ærlig, så var det svært at se, hvad brøker, vektorer, rette linjer og en hældningskoefficient egentlig havde af brugs- og/eller underholdningsværdi i det virkelige liv – med mindre man skulle bygge en æresport til et sølvbryllup – eller desperat manglede et samtaleemne til et aftenselskab, hvor man gerne ville have sin bordherre eller -dame til at gå før hovedretten!)

Diskret puttede Rudolf skemaerne i lommen og besluttede sig for at holde godt øje med Kamilla de følgende dage. Hvis hun virkelig var superskurken, skulle han nok afsløre hende. Så godt et pokerface, kunne en biolog trods alt heller ikke have!