Rudolf og statshemmeligheden - 16. dec.

Rudolf havde ofte spekuleret på, hvordan man mon bedst afslørede en storsvindler. Med både Stein Bagger, Britta Nielsen og Rasmus Trads i erindring, var der jo forskellige strategier, man kunne gribe til. Han kunne selvfølgelig have valgt at konfrontere Kamilla med det formodede bedrag, bedst som de begge befandt sig på skateboardnissens skateboard, som susede ned ad Vester Altanvej i Randers med en djævelsk fart! Dog skød han tanken bort, da man jo nødigt skulle forcere noget – og da det er svært at virke fattet og overstatus-orienteret, når man netop er sat i Kronjyllands største vræl, fordi man har det svært med fart. Når de sad sikket i toget, ville han lægge kortene på bordet, og såfremt Kamilla virkelig var den superskurk, som Rudolf regnede med, ville situationen være væsentlig nemmere at håndtere dér end for indeværende.

Kamilla på sin side, var heller ikke begejstret for fart. Hun havde – i sin grønne ungdom - været kendt som en sand fartbølle, og i Fakse Ladeplads var folk flygtet alt hvad remmer og tøj kunne holde, når Kilometer-Kamilla var til køretime. Hendes kørerlærer - som hed Leif og var på Stesolid grundet en traumatisk oplevelse i 2003 med en køreelev, der var dumpet fire gange til køreprøven grundet sammenstød med en cyklist, et vejskilt og et træ på en parkeringsplads – holdt godt fast og bar altid mørke solbriller, cottoncoat, blød hat, falsk overskæg og påtaget navn, for at ingen skulle inddrage hans ret til at praktisere som kørelærer, efter at have været vidne til Kamillas hasarderede kørsel. ”Hjertelig tillykke; du vil gøre dig glimrende som flugtbilist” havde Leif sagt, da Kamilla bestod køreprøven – og derefter var han forsvundet og havde sidenhen åbnet en strandbar på Rhodos. Kamilla havde – det hele til trods - betragtet sig selv som en glimrende billist, indtil den dag, hun kørte en grævling over med sin indkøbsvogn uden for Rema 1000 i Viborg. Da havde hun fået respekt for fart, og have sidenhen lagt bilturene på hylden til fordel for transport i rutebil, som – alt andet lige – gjorde, at hun, siden den skæbnesvangre lørdag formiddag i Rema, havde haft knapt så mange døde grævlinger på samvittigheden.

Alt dette tænkte Kamilla på, mens skateboardet med hende og Rudolf susede afsted. ”Rudolf. Der er noget, jeg vil spørge dig om!” råbte Kamilla pludselig. ”Hvad??” hylede Rudolf tilbage, mens vinden fossede ind i ansigtet på ham. ”Hvad ville du sige til” fortsatte Kamilla ”hvis jeg nu fortalte dig, at ….”. Mere nåede Kamilla ikke at sige, før skateboardet påkørte en sten, og både Kamilla og Rudolf blev slynget op i luften – lige ud over en stejl skrænt. Hvor de landede – og hvorfor stillezoner er et relativt begreb – skulle vi sidenhen blive klogere på.