Nu var det ikke fordi, Kamilla ligefrem havde ventet på den
pakke med ostehapser, som hendes grandtante Marion fra Toronto havde sendt
afsted i 2008. Man skulle jo ikke sådan gå og udvise utidig følelsesmæssig
aktivitet, som én af Kamillas undervisere på matematikstudiet engang havde
påpeget. Immervæk blev Kamilla svært opløftet, da en medarbejder fra Post Nord
pludselig stod i toget, prikkede hende på skulderen og sagde: ”Er det dig der
er biologen Kamilla?”. ”Ja - tænker du måske, jeg ligner en frustreret
pædagogikumsnisse med skumle planer om at overtage verdensherredømmet og svælge
i buffetlaks på en vulgær - men dog alligevel fængende - måde?” spurgte Kamilla
passivt aggressivt (fordi hun pludselig var kommet til at tænke på en gammel
kollega, som engang havde sendt hende en sms, hvor der stod, at denne kollega
foretrak at få arbejdsrelaterede spørgsmål pr arbejdsmail i stedet for over
sms, og det havde fået Kamilla til at føle sig afvist, (hvilket altid var
farligt med folk, der havde læst matematik, fordi de – pr definition – var
vandt til at blive set lidt skævt til).
”Hvad er der i pakken?” spurgte Rudolf, der efterhånden var
ved at synes, tre døgns forsinkelse på en togafgang måtte være max – selv for
DSB, hvis slogan han, i sit stille sind, tænkte burde ændres til ”DSB – tør du
køre med os!”. Rudolf vendte sig mod Kamilla, for at sige noget åndfuldt, men
pludselig var den lavbenede biolognisse pist væk. Rudolf spejdede ud af togets
vinduer, men ingen steder var hun at se. Rudolf sukkede, lænede sig tilbage og
greb et ”Ud at se ”- blad, der indeholdt en stor portrætartikel om Anne Linnet –
”Ak ja!” tænkte han ”Countrysangerinder er nu ikke, hvad de havde været”.
Hvad Rudolf ikke kunne se var, at Kamilla, yderst suspekt,
listede afsted langs med den vindblæste stationsbygning. I favnen holdt hun den
overordentlig mystiske pakke, afsendt i 2008. Hvad var der i? Hvor luskede
Kamilla hen i hemmelighed – og ville der nogensinde komme en løsning på
mysteriet om julemandens rejse til Tibet, det forsvundne skema 2,0 – og hvorfor
Kamilla havde rekvireret en hel kasse med ostehapser fra et perifært – og oversøisk
– familiemedlem?
Inden Rudolf anede det, ville han være på vej lige lukt ud i
katastrofen – han sad jo trods alt i et DSB tog!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar