Mens Kamilla og Blop havde udtænkt skumle planer i
cykelskuret, havde Rudolf, Julemanden, astronominissen og Steffen Comeback Kid
søgt hele skolen igennem efter det forsvundne skema 2,0. Kunne det tænkes, at
det var skjult et sted på skolen, de blot ikke have været opmærksomme på? Da
det blev morgen juleaftensdag, og ingen havde fundet skyggen af skema 2,0, blev
Steffen Comeback Kid så deprimeret, at han måtte have noget at spise, hvorpå astronominissen
tog ham med i Lagkagehuset; de havde alligevel et gammelt gavekort, de ikke
havde fået indløst.
Julemanden og Rudolf var således helt alene tilbage på den
tomme skole (når man så bort fra frihedskæmpere på loftet, hvide damer på gangene
og diverse skeletter i skabene). De så på hinanden, og selvom Rudolf ihærdigt
forsøgte at overbevise Julemanden om, at de ikke måtte give op, var denne klar
til at erklære julen for aflyst.
Pludselig ringede telefonen på lærerværelset, hvad den ellers
sjældent gjorde, med mindre en sølvgrå Ford holdt ulovligt parkeret i
Nordgården. Rudolf tog telefonen, og i den anden ende var der en stemme, som
desværre ikke kunne afsløre sin identitet, men i hvert fald fortælle, at skema
2,0 var blevet fundet i cykelskuret, og om ikke Rudolf og Julemanden ville
komme og hente det! Rudolf blev ude af sig selv af glæde, og selvom Julemanden
studsede lidt over det suspekte telefonopkald, skyndte de sig begge afsted mod
cykelskuret.
Da Rudolf og Julemanden kom ud i gården, lød der et
øredøvende rabalder, og et af de sortmalede cykelskure drattede sammen for øjnene
af dem. ”Jeg tror, det var en fælde” sagde Julemanden tørt. ”Nej nej nej!” hylede
en stemme fra murbrokkerne. ”Du er umulig at arbejde sammen med. Hvorfor fyrede
du bomben af, før vi var kommet ud?”. Det var Blop, der var hysterisk. ”Altså
hør lige her” replicerede Kamilla. ”Jeg kan
jo ikke gøre for, at du finder en bombe på loftet, der er millioner af år
gammel og fuldstændig ude af trit med kravene til moderne sprængstoffer. Så
snart jeg bare nærmede mig med en tændstik, eksploderede det bras jo mellem
hænderne på mig!”.
Rudolf løb hen og hev Kamilla ud af murbrokkerne. ”Du er
hermed arresteret” sagde han (selvom man selvfølgelig kunne diskutere, hvorvidt
hav havde bemyndigelse hertil). Kamilla begyndte at råbe op om, at Blop var
hendes medsammensvorne, men Blop bjæffede blot hundeagtigt og spankulerede
bort, mens ingen mistænkte ham for noget kriminelt. ”Jamen, jeg ville jo bare
have min buffetlaks” vrælede Kamilla og syntes, verden gik hende groft imod.
”Men” sagde Julemanden ”Hvor er skema 2,0?”. ”Det ligger i et
skab på lærerværelset” sagde Kamilla. ”Lige ved siden af, hvor plasticjuletræet
er opstillet. Ganske rigtigt; i et tilfældigt lærerskab lå skema 2,0,
sammenkrøllet og hengemt. ”Egentlig var skabet låst” sagde Kamilla. Men fordi
gymnasielærere har det med at gå omkring og stjæle slik i hinandens skabe, så
kan man jo ikke have noget i fred her på stedet!
Steffen Comeback Kid og astronominissen var kommet tilbage,
og sammen diskuterede de nu, hvilken straf, der skulle tildeles Kamilla, for hendes
underløbne ugerninger. Steffen spiste lagkage, mens Kamilla tryglede: ”I må
ikke bede mig tage det nissepædagogikum” sagde hun. ”Jeg har slet ikke lyst til
at være nisse. Jeg fortjener et job med både højere løn og højere prestige”.
”Du får i hvert fald ikke lov at blive nisse, efter du har
snigløbet os alle på denne måde” sagde Julemanden. Imidlertid dukkede en
repræsentant for skolens ledelse op, og takkede Kamilla personligt, fordi hun
havde udryddet cykelskuret, hvor rygerne altid stod og hang. Nu kunne man sige,
at rygerne havde fået et sted, der ikke rigtig fandtes, men fandtes lidt
allievel, hvor de kunne stå og ryge – og det var alt sammen Kamillas fortjeneste.
Ledelsesrepræsentanten overrakte oven i købet Kamilla et lille stykke
ferskrøget laks og spurgte, om hun ikke kunne have lyst til at blive fastansat
som underviser i biologi og matematik på Staten. Det ville Kamilla gerne. Rudolf
tænkte sit: På den måde ville hun jo komme til at tage sit pædagogikum før
eller siden, og det måtte jo være straf nok i sig selv.
Dermed var alt i orden. Desværre blev Skema 2,0 senere på
dagen fundet i skolens køkken, hvor Steffen Comeback Kid havde brugt det som
underlag for sin kage – fordi han ikke kunne finde tallerknerne. Ak ja! Alle – også Julemanden – måtte nu således nøjes med
skema 2,5, men nu havde skemaet jo alligevel været i uorden så længe, at det
ville føles helt uvant, hvis det pludselig fungerede optimalt (- lidt ligesom med DSB). Julemanden
skyndte sig tilbage til Grønland for at gøre klar til sin kanetur og
gaveuddeling, og Steffen og astronomnissen fortrak til loftet, hvor Steffen
heldigvis havde gemt et stykke lagkage til senere.
Således stod Rudolf alene ved juletræet i Vestporten og nød
synet af lys og interimistisk pynt. Han tænkte, at statshemmeligheden måske bare
var, at der slet ikke var nogen hemmelighed, men at enhver bare skulle bruge de
egenskaber, han/hun allerede var i besiddelse af (hvilket dybest set var et ret
tydeligt lån fra ”Kung Fu Panda”, men der var jo heller ikke altid tid til at
opfinde den dybe tallerken. Som tak for hjælpen havde Julemanden efterladt ham
en gave. Det viste sig at være en bog om matematikfagets anvendelsesmuligheder,
men Rudolf mente ikke, det var relevant viden for ham (eller nogen andre) og ville
prøve at bytte den til Susse Wolds nye selvbiografi mellem jul og nytår.
Rudolf gabte veltilfreds og tænkte, at det alligevel var
utroligt, hvad han havde kunnet overkomme i de sidste fire års julekalendere. Han
gik ud fra, at december 2019 ville blive langt mere rolig, men man kunne jo
aldrig vide…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar